Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-5 hverdage

Levering 1-5 hverdage

Dansk apotek
Kosttilskud og vitaminer

Alt du skal vide om magnesium

Vores farmaceut giver dig overblik over, hvor magnesium findes i kosten, hvem der kan have behov for ekstra tilskud, og hvilke typer magnesiumprodukter du kan vælge mellem — både som kosttilskud og magnesiumolie til ømme muskler.

Lad os hjælpe dig - banner
Artikel af Stine H.,
Farmaceut
04.03.2025

Magnesium er et livsvigtigt mineral, der spiller en vigtig rolle i mange af kroppens funktioner. Her kan eksempelvis nævnes følgende:

  • Magnesium er vigtigt for en normal muskelfunktion.

  • Magnesium bidrager til at mindske træthed og udmattelse.

  • Magnesium vedligeholder normale tænder og knogler.

  • Magnesium bidrager til elektrolytbalancen og til et normalt energistofskifte.

Hvordan får man magnesium?

Du kan få magnesium gennem kosten, hvor det findes i mange forskellige fødevarer, heriblandt:

  • Grønne grøntsager, som f.eks. kål og spinat

  • Bælgfrugter

  • Fuldkornsprodukter

  • Mælk

  • Mørk chokolade

  • Postevand

  • Nødder

Hvis du spiser en sund og varieret kost, vil du normalvis indtage den mængde magnesium, som din krop har behov for. I Danmark er det sjældent, at man lider af magnesiummangel, da vi generelt får nok magnesium igennem kosten. Der er dog visse personer, der kan være i øget risiko for magnesiummangel, f.eks. hvis du har et stort forbrug af alkohol, har kroniske sygdomme i tyndtarmen eller har været i behandling over længere tid med vanddrivende medicin. I disse tilfælde vil du muligvis have behov for at blive behandlet for magnesiummangel efter samråd med din læge, hvor du f.eks. kan få lægemidlet Magnesium Protina granulat, der bruges til behandling af magnesiummangel.

Hvis du derimod har svært ved at få nok magnesium gennem kosten eller ønsker et ekstra tilskud, kan du tage et kosttilskud med magnesium.

Magnesiumtilskud

I kosttilskud findes der forskellige magnesiumforbindelser:

  • Magnesium oxid er et uorganisk magnesiumsalt, som har en lavere optagelighed. Magnesium oxid bliver omdannet i kroppen til magnesium hydroxid når det kommer i kontakt med væske.

  • Magnesium citrat, bisglycinat, malate, acetat og L-pidolat er alle bundet op på syrer, hvorved optagelsen i kroppen øges.

Generelt gælder det dog, at optagelsen af magnesium påvirkes af din alder, almene helbredstilstand og mængden af magnesium samt andre næringsstoffer som du allerede har i kroppen. Vi anbefaler, at du tager magnesiumtilskud i forbindelse med et måltid eller før sengetid. Grunden til dette er, at du ved at tage magnesium sammen med mad både får en bedre optagelighed og samtidig mindsker eventuelle bivirkninger, som f.eks. diarré.

Du kan se hele vores sortiment af magnesiumtilskud her .

Magnesiumolie til anvendelse på huden

Udover magnesiumtilskud til indtagelse gennem munden, findes der også magnesiumprodukter til lokal anvendelse på huden, såkaldt magnesiumolie. Disse fås både som magnesiumspray, olie eller lotion til at smøre på huden. Du kan se hele vores udvalg af magnesiumolie her .

Ved ømme muskler kan du med fordel vælge magnesiumolie, da det påføres direkte på det berørte område, og derfor optages hurtigt af huden, modsat magnesiumtilskud, som først skal igennem mave-tarmsystemet. Ved at påføre magnesiumolie på ømme områder, kan det hjælpe med at afspænde musklerne og mindske ubehag efter træning eller anden fysisk aktivitet.

Vi anbefaler følgende, når du bruger magnesiumolie:

  1. Rens huden først. Det er vigtigt, at huden er ren og tør for at sikre bedst mulig optagelse.

  2. Påfør magnesiumolie. Spray eller smør en passende mængde på de berørte områder. Følg altid produktets anvisninger.

  3. Lad magnesiumolien trænge godt ind.

Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg tager magnesium?

  • Dosis af magnesium

    Du bør være opmærksom på ikke at få for meget magnesium. Generelt er overdosering af magnesium sjældent, men magnesiumtilskud bør stadig tages med forsigtighed. Den vejledende anbefalede dosis af magnesium i kosttilskud for voksne er 233 mg dagligt.

  • Magnesium og lægemidler

    Du bør være opmærksom på, om din medicin påvirkes af magnesium. Hvis du f.eks. får det receptpligtige lægemiddel Tetracyklin, anbefaler vi, at du tager disse 3 timer forskudt fra magnesium, da optagelsen ellers nedsættes væsentligt.

Få personlig rådgivning hos Webapoteket

Hvis du har spørgsmål om magnesium, er du altid velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale. Vi står klar til at give dig professionel og personlig vejledning.

Andre produkter

Magnesium sleep spray
100 ml
Magnesium sleep spray
Magnesiumspray med lavendel og kamille
188,00 kr.
169,00 kr.
Magnesium oil original spray
100 ml
Magnesium oil original spray
Magnesiumspray til huden
177,00 kr.
159,00 kr.
Apotekets magnesium depot
230 mg • 200 stk.
Apotekets magnesium depot
Magnesium tabletter
134,00 kr.
120,60 kr.
Mablet
360 mg • 60 stk.
Mablet
Depottabletter magnesium
72,00 kr.
64,80 kr.
Solaray magnesium citrat
180 stk.
Solaray magnesium citrat
Kapsler med magnesium og urter
259,95 kr.
233,96 kr.
Altiderm magnesiumolie spray
100 ml
Altiderm magnesiumolie spray
Spray til muskelspændinger
156,00 kr.
139,95 kr.
Biosym Magnesium +300
300 mg • 60 stk.
Biosym Magnesium +300
Kosttilskud med magnesium
70,00 kr.

Jeg har været på Webapoteket, siden jeg blev uddannet farmaceut i 2021. Jeg nyder at bruge min brede viden om lægemidler hver dag, blandt andet til at hjælpe med at give en bedre forståelse for anvendelsen og virkningen af den medicin, du måtte have behov for tage.

Det er min helt store interesse at sørge for, at vi som online apotek rådgiver dig bedst muligt. Det er derfor også mig, der har ansvaret for at skrive størstedelen af de informationsmails, du modtager, når du for eksempel køber receptmedicin hos os. Jeg er desuden uddannet behandlerfarmaceut, hvilket betyder, at jeg kan hjælpe med at udstede en ny recept på visse lægemidler, som for eksempel p-piller og insulin, hvis der er behov for det.

Ansvarsområder: Fordøjelsesorganer og stofskifte, diabetes blodsukkerapparater

Farmaceut, Stine H.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994