Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-5 hverdage

Levering 1-5 hverdage

Dansk apotek
Personlig pleje

Varmeknopper – årsager, symptomer og behandling

Varmeknopper, også kendt som varmeudslæt eller miliaria, er små røde eller gennemsigtige knopper eller blærer, der opstår, når svedkirtlerne bliver tilstoppede. Det betyder, at sveden ikke kan fordampe normalt fra huden. Tilstanden ses hyppigst i varme og fugtige omgivelser og rammer både børn og voksne.

Lad os hjælpe dig - banner
Artikel af Line C,
Farmakonom
14.05.2025

Hvorfor opstår varmeknopper?

Varmeknopper skyldes en blokering af svedkanalerne. Når sveden ikke kan slippe ud, ophobes den under huden, hvilket fører til irritation og betændelseslignende reaktioner i huden.

Du kan med fordel være opmærksom på følgende udløsende faktorer:

  • Høje temperaturer og luftfugtighed : I varme og fugtige omgivelser øges svedproduktionen. Hvis huden samtidig ikke får lov til at ånde, kan det føre til tilstopning af svedkirtlerne.

  • Tæt eller ikke-åndbart tøj : Særligt syntetiske materialer og tætsiddende tøj kan forhindre sveden i at fordampe og øge risikoen for friktion og irritation.

  • Fysisk aktivitet eller overophedning : Ved intens aktivitet eller længerevarende ophold i varme omgivelser producerer kroppen mere sved end normalt.

  • Øget svedtendens : Nogle har en naturligt højere svedproduktion og oplever derfor oftere varmeknopper. Du kan læse mere om kraftig svedproduktion her .

Symptomer på varmeknopper

Symptomerne varierer afhængigt af typen af varmeknopper, men ses oftest som:

  • Små røde eller klare blærer og knopper.

  • En prikkende, stikkende eller kløende fornemmelse.

  • Udslæt på områder, hvor huden let bliver varm og fugtig – f.eks. ryg, bryst, nakke, armhuler, under brystet eller i lysken.

Knopperne kan minde om gåsehud og føles irriterende, især i varme perioder.

Forebyggelse og behandling

Varmeknopper forsvinder oftest af sig selv, når huden får lov til at køle ned og tørre. Du kan med fordel:

  • Holde huden kølig og tør : Sørg for at opholde dig i kølige omgivelser, brug eventuelt en ventilator.

  • Undgå tætsiddende og syntetisk tøj : Vælg løstsiddende tøj i åndbare materialer som f.eks. bomuld.

  • Begræns fysisk aktivitet i varme omgivelser : Især hvis du allerede er disponeret for at få varmeknopper.

  • Undgå fede cremer og salver : De kan forværre tilstopningen af svedkirtlerne. Anvend eventuelt en bodylotion , som har et lavere fedtindhold og også en lettere konsistens.

Til spædbørn og småbørn er det vigtigt at holde huden tør, skifte tøj hyppigt og undgå for varm påklædning.

Du kan eventuelt lindre med termalsk kildevand på spray, som kan dulme varmen og rødmen og give en beroligende effekt. Sprayen kan med fordel opbevares i køleskabet, så kildevandet er ekstra koldt på huden.

Medicinsk behandling

I svære tilfælde med meget generende symptomer kan følgende overvejes i samråd med din læge eller apotekspersonale:

  • Mild binyrebarkhormon-creme : Påføres i et tyndt lag et par gange dagligt. Vær opmærksom på, at de kun bør anvendes i kortere perioder. F.eks. Mildison lipid creme eller Hydrokortison Evolan .

  • Antihistaminer : Kan anvendes ved udtalt kløe.

Hvornår bør du søge læge?

Varmeknopper smitter ikke og er som regel harmløse. Du bør dog kontakte lægen, hvis:

  • Udslættet ikke forsvinder efter flere dage.

  • Der opstår tegn på infektion, såsom varme, hævelse, rødme og ømhed.

  • Du oplever almen utilpashed.

Hvis du har spørgsmål om varmeknopper eller ønsker rådgivning om valg af produkter, er du altid velkommen til at kontakte vores apoteksuddannede personale – farmaceuter og farmakonomer – her på Webapoteket.

Andre produkter

Avène Thermal Spring Water
300 ml
Avène Thermal Spring Water Termalsk kildevandsspray
143,50 kr.
129,15 kr.
La Roche-Posay Eau Thermale
150 ml
La Roche-Posay Eau Thermale Termalsk kildevandspray
103,00 kr.
92,70 kr.
Mildison lipid creme
Apoteksforbeholdt lægemiddel
10 mg/g • 30 g
Mildison lipid creme Hydrocortison til kløe og eksem
67,50 kr.
0,00 kr.
Hydrokortison Evolan
Apoteksforbeholdt lægemiddel
10 mg/g • 50 g
Hydrokortison Evolan Til kløe og eksem
57,00 kr.
0,00 kr.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994