Grøn recept - til ernæringsprodukter

Du kan købe ernæringsprodukter på Webapoteket, gazelle online apotek med Grøn recept. Læs her hvad det er og hvordan det fungerer. Ernæringsrecepter er endnu ikke elektroniske, men udskrives i papirform.

 Groen Recept

Hvordan får man grøn recept

Hvis din læge vurderer, at du eller dit barn har brug for ernæringsprodukter som fx speciel modermælkserstatning eller ernæringsdrikke, kan du jævnfør sundhedsloven få tilskud til sondeernæring og visse andre ernæringspræparater.

Du kan få ernæringsrecept, hvis

  • lægen vurderer, at du har en sygdom der giver problemer med at synke eller spise almindelig mad.
  • lægen vurderer at du eller dit barn har brug for speciel diæt
  • du har er en alvorlig sygdom, som gør, at du ikke kan spise tilstrækkeligt i forhold til at få dækket behovet for næringsstoffer

 

Hvem kan få tilskud til ernæring

  • Det offentlige tilskud dækker 60 pct. af præparatets pris hvis du har en grøn recept.
  • Der gives ikke tilskud til småtspisende ældre
  • Der gives ikke tilskud til forebyggende behandling af allergi hos spædbørn

Du kan læse mere om ernæringsrecepter på sundhed.dk her

 

Sådan handler du med grøn recept

  • Når du har fået din recept, skal den fremsendes til os. Du vælger selv om du vil sende den med posten eller som vedhæftet fil.
  • Læg de ernæringsprodukter du ønsker i kurven. Ved udtjekning skal du skrive i bemærkningsfeltet at du har en grøn recept.
  • Da ernæringsrecepter ikke er elektroniske, kan hjemmesiden ved bestilling ikke automatisk regne tilskuddet ud, og du skal derfor godkende et højere beløb, end de kommer til at betale.
  • Når vi har modtaget ordren ekspederer vi den som gørn recept med tilskud, og vi hæver derfor et mindre beløb på dit kort end du har godkendt. Det vil fremgå af din følgeseddel.
  • Hvis du ikke har en gyldig recept, kan ordren ikke sendes, og vi kontakter dig, hvis det er tilfældet.
  • Har du spørgsmål er du velkommen på telefon, mail eller chat.