Hvad er transportsyge?
Transportsyge er en fælles betegnelse for alle former for transport, som kan forårsage transportsyge, herunder:
Køresyge
Luftsyge
Søsyge
Transportsyge forårsages, når hjernens opfattelse af kroppens bevægelser ikke stemmer overens med det, synet oplever.
Vi bliver transportsyge, når vores balanceorgan (et sansesystem i vores indre øre) bliver overstimuleret under transport, f.eks.:
I bil eller bus
På båd eller skib
I fly
Transportsyge er kroppens reaktion på, at hjernen er overstimuleret, da den ikke kan tolke mellem de modstridende oplysninger fra balanceorganet og øjnene.
Transportsyge kan forekomme hos alle, men forekommer hyppigst hos børn og kvinder. Hvis du nemt bliver køresyg, kan du også have tendens til nemt at blive søsyg eller luftsyg.
Symptomer på transportsyge
Symptomerne varierer fra person til person og udvikler sig ofte gradvist.
Almindelige symptomer:
Kvalme og opkast
Svimmelhed
Koldsved
Utilpashed
Træthed
Svimmelhed opstår, når balanceorganet påvirkes, hvilket forringer kroppens balanceevne.
Faktorer der kan forværre symptomerne:
Kraftige lugte
Høje lyde
Smagsindtryk
Angst eller negativ forventning
Symptomerne kan opstå pludseligt og kan i nogle tilfælde vare flere timer efter, at transporten er afsluttet.
Hvem får transportsyge?
Transportsyge kan forekomme hos alle, men nogle er mere udsatte end andre.
Børn oplever ofte transportsyge, da børns balanceorgan ikke er helt udviklet endnu, hvilket gør dem mere tilbøjelige over for transportsyge. Generelt set er kvinder mere følsomme end mænd, men køresyge ses ofte hos gravide kvinder. Det skyldes typisk hormonelle forandringer i kroppen. Desuden oplever personer med migræne ofte transportsyge, da migræne kan medføre et sensitivt balanceorgan.
Der er individuelle forskelle i balanceorganet, hvorfor symptomerne og styrken af symptomer også vil variere fra person til person. En god huskeregel er, at hvis du nemt bliver køresyg, bliver du formentligt også nemt søsyg eller luftsyg.
Vær opmærksom på, at det ikke er alle behandlingsmuligheder, som er egnede til børn, gravide og ammende med tilbøjelighed til transportsyge, f.eks. nogle former for antihistamin.
Hvad kan du selv gøre mod transportsyge?
Det er lettere at forebygge transportsyge end at behandle den, når symptomerne først er opstået.
Du kan med fordel følge disse råd:
Undgå at læse eller kigge på skærm (f.eks. mobil eller tablet)
Kig fremad og fokusér på horisonten eller et fast punkt
Sid så stabilt som muligt under transport
Placering under transport kan have betydning:
I bil: vælg passagersædet
På skib: vælg en kahyt midt på skibet nær vandlinjen
Andre gode råd:
Sørg for frisk luft
Undgå kraftige lugte
Hold pauser undervejs
Spis et let måltid før afrejse
Undgå fed mad
Akupressur, f.eks. akupressurarmbånd, kan også mindske kvalme.
Behandling af transportsyge
Behandling af transportsyge afhænger af dine symptomer, men også behov, din alder og den konkrete situation. For nogle kan ovenstående råd være nok, mens andre har brug for supplerende behandling. Det er vigtigt at vælge en løsning, der virker for dig, da ikke alle behandlingsmuligheder er lige egnede. Du kan med fordel overveje, hvornår symptomerne på transportsyge opstår, og hvor kraftige de er.
Produkter i håndkøb kan bruges til både forebyggelse og lindring af transportsyge, f.eks. medicin mod kvalme eller akupressur i form af armbånd.
Du kan se vores udvalg af produkter mod transportsyge her .
Medicin og andre midler mod transportsyge
Hos Webapoteket kan du finde apoteksforbeholdte lægemidler i håndkøb mod transportsyge. Bliv klogere på de forskellige midler mod transportsyge her.
Tabletter:
F.eks. Postafen
Virker mod kvalme og svimmelhed
Indtages 1-2 timer før afrejse
Vær opmærksom på
Kan give døsighed og sløret syn
Bør ikke anvendes, hvis du skal føre køretøj
Må ikke anvendes til børn under 12 år eller gravide og ammende uden lægens anvisning
Postafen er antihistamintabletter, der indeholder meclozin, som virker mod kvalme ved transportsyge. Meclozin virker ved at hæmme balanceorganet, hvilket kan mindske kvalme. Tabletten indtages 1-2 timer før afrejse. Postafen virker sløvende, og typiske bivirkninger er døsighed og sløret syn. Tabletten er velegnet, hvis du vil sove under transporten, men bør ikke indtages, hvis du skal være chauffør.
Depotplastre:
F.eks. Scopoderm
Placeres bag øret 5-6 timer før effekt ønskes
Virker i op til 72 timer
Vær opmærksom på
Må ikke anvendes af personer med grøn stær
Bør ikke anvendes af gravide og ammende uden lægens anvisning
Kan give bivirkninger som mundtørhed og døsighed
Forsigtighed tilrådes ved bilkørsel og maskinbetjening
Scopoderm plastre mod transportsyge er såkaldte depotplastre. Plastrene indeholder midlet scopolamin, som virker ved at dæmpe centralnervesystemet, nedsætte sved- og spytsekretion og forhindre kvalme. Plastret kan anvendes af voksne og børn over 10 år. Det placeres bag øret 5-6 timer før ønsket virkning (f.eks. aftenen før afrejse). Plastret virker i op til 72 timer, men bør fjernes, hvis rejsen varer kortere tid.
F.eks. Sea-Band
Ikke-medicinsk behandling
Kan anvendes både forebyggende og lindrende
Egnet til både voksne og børn fra 3 år
Akupressur armbånd virker ved at afgive et svagt tryk på et akupressurpunkt ved håndleddet, hvilket hjælper med at mindske symptomer på transportsyge uden medicinsk behandling. Placer et armbånd på hvert håndled. Armbåndene kan anvendes både inden og efter kvalme er opstået.
Hvornår bør du søge rådgivning?
Du bør søge rådgivning, hvis du oplever svære eller hyppige symptomer på transportsyge. Desuden bør du søge rådgivning, hvis behandling med tabletter, akupressurarmbånd eller depotplastre ikke har en tilstrækkelig effekt.
Vær opmærksom på, at ikke alle behandlingsmuligheder kan anvendes til børn, gravide og ammende. Enkelte lægemidler bør heller ikke anvendes ved medicinbrug og kendte sygdomme som grøn stær. Læs altid indlægssedlen, inden du anvender et lægemiddel.
Du er velkommen til at kontakte vores apotekspersonale hos Webapoteket. Vores farmaceuter og farmakonomer kan hjælpe dig med personlig vejledning om valg af behandling mod transportsyge.









