Creon Lipase 25.000 BGP
100 stk.
Creon er et håndkøbslægemiddel, der indeholder fordøjelsesenzymer.
- Kapslerne anvendes ved sygdomme i bugspytkirtlen, hvor bugspytkirtlens funktion er nedsat, eller hvor dele af bugspytkirtlen er fjernet.
- Det anvendes desuden ved den sjældne arvelige sygdom cystisk fibrose.
- Creon virker ved at fremme fordøjelsen. Creon indeholder nogle af de enzymer, som normalt produceres i bugspytkirtlen og derefter udskilles i tyndtarmen. Mangel på disse enzymer medfører dårlig fordøjelse af især fedtstoffer.
Virksomme stoffer i Creon Lipase 25.000 BGP
- Amylase
- Lipase
- Protease
Sådan anvender du Creon Lipase 25.000 BGP
Tag altid Creon 25.000 nøjagtigt som beskrevet i indlægssedlen eller efter lægens eller apotekspersonalets anvisning. Er du i tvivl, så spørg lægen eller apotekspersonalet.
- Det er bedst at tage Creon 25.000 under eller umiddelbart efter hvert hovedmåltid sammen med rigelig mængde vand (1½ dl).
- Du bør desuden indtage rigelig væske (2-3 liter) hver dag i de perioder, hvor du bruger Creon 25.000, da utilstrækkelig væsketilførsel kan forværre forstoppelse.
- Du må ikke tygge eller knuse granulatet, da det kan ødelægge det beskyttende entero-overtræk, og det kan medføre nedsat effekt og irritation i slimhinderne. Det er også vigtigt at sikre, der ikke bliver noget af produktet tilbage i munden.
Cystisk fibrose;
- Dosis afhænger af din vægt og bør tilpasses sygdommens sværhedsgrad.
- Doseringen bør ikke overstige 10.000 lipase enheder/kg legemsvægt/dag eller 4.000 lipase
- enheder/gram fedt i kosten/dag. Følg lægens anvisning.
Voksne og børn over 4 år;
- Dosis bør starte med 500 lipase enheder/kg legemsvægt/måltid.
Børn under 4 år;
- Dosis afhænger af barnets vægt. Dosis bør starte med 1.000 lipase enheder/kg legemsvægt/måltid. Følg lægens anvisning.
- Bør ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning.
- Dosering ved andre tilstande forbundet med nedsat bugspytkirtel
- Dosis bør tilpasses individuelt, baseret på graden af fedt i afføringen og mængden af fedt i måltidet.
- Den nødvendige dosis til et måltid varierer fra ca. 25.000 til 80.000 lipase EP-enheder og det halve til et mellemmåltid.
Gode råd og tips til Creon Lipase 25.000 BGP
Enterokapslerne kan evt. åbnes. Indholdet kan drysses på fx yoghurt eller æble-/appelsinjuice umiddelbart før indtagelse.
Creon findes også i varianterne Kreon Lipase 35.000 EP-E 2care4 og Creon Lipase 10.000 BGP.



