Altid
lav
pris
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Otrivin Næsespray Junior til forkølede børn
0,5 mg/ml - 10 ml
Otrivin Junior næsespray 0,5 mg/ml er et håndkøbslægemiddel til børn. Otrivin kan anvendes ved forkølelse med tilstoppet næse og ved bihulebetændelse.
Otrivin virker ved at sammentrække de små blodårer i den hævede næseslimhinde. På denne måde afhjælpes den tilstoppede næse og luftgennemstrømningen forbedres. Virkningen indtræder i løbet af et par minutter.
Virksomme stoffer i Otrivin Junior
- Xylometazolin.
Sådan anvender du Otrivin Junior
- Børn 2-5 år: 1 pust i hvert næsebor 1-2 gange i døgnet i højst 10 dage.
- Børn 6-11 år. 1-2 pust i hvert næsebor 2-3 gange i døgnet i højst 10 dage.
- Næsespray 0,5 mg/ml bør ikke anvendes til børn under 2 år.
Råd og tips til Otrivin Junior
- Når du trækker vejret bedre gennem næsen, er der bedre mulighed for en god nats søvn. Det er samtidig vigtigt, at ligge med hovedet højt når du sover.
- Hvis afløbet fra bihulerne til næsen tilstoppes, kan der opstå bihulebetændelse. For at skabe afløb frabihulerne kan du anvende Otrivin, der får slimhinden i næsen til at trække sig sammen.
Otrivin næsespray ukonserveret findes også til voksne og børn over 12 år
Se alle Webapotekets produkter til forkølelsen her.
Bivirkinger ved Otrivin Junior
Almindelige (1-10%): - Hovedpine, svie i næse og svælg, tør og irriteret næseslimhinde, nysen, brænden, snue.
- Tilstoppet næse - især efter hyppig eller langvarig anvendelse.
- Fordøjelsesbesvær.
- Træthed, hjertebanken, rastløshed, søvnløshed, hovedpine, allergiske reaktioner, forbigående synsforstyrrelser.
Ved for hyppig eller langvarig anvendelse kan der komme irritation af næseslimhinden med forværring af de symptomer, der er årsag til brugen af midlet.
Ved ophør med midlet kan der komme hævelse af slimhinden og øget flåd fra næsen, men disse symptomer forsvinder i reglen uden yderligere behandling i løbet af et par dage.
Graviditet og amning
- Bør kun anvendes efter aftale med lægen.
Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Otrivin Junior skal tages med forsigtighed ved samtidig brug af MAO- hæmmere (midler mod depression eller Parkinsons sygdom) og visse midler mod depression.
OBS
- Bør ikke anvendes ved forhøjet tryk i øjnene (grøn stær).
- Må desuden ikke anvendes efter visse typer operationer gennem næsen eller munden.
- Otrivin Junior skal anvendes med forsigtighed ved forhøjet stofskifte, sukkersyge, svulst i binyremarven (fæokromocytom), forstørret prostata, forhøjet blodtryk eller ved begyndende hjertesvigt.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringstemperatur.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
Pakningsstørrelser
Otrivin 0,5 mg/ml findes i pakning med 10 ml, 2x 10 ml.
Indholdsstoffer i Otrivin Junior
Aktivt indholdsstof- Xylometazolinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer
- Natriumdihydrogenphosphatdihydrat
- dinatriumphosphatdodecahydrat
- natriumchlorid
- natriumedetat
- renset vand.