Imodium

Imodium, tabletter; Imodium Smelt, frysetørrede tabletter (loperamid) og Imodium Plus (loperamid, simeticone)
Anvendelse Imodium og Imodium Smelt: Diarré hos voksne og børn over 12 år. Symptomatisk behandling af akutte episoder af diarré i forbindelse med irritabel tyktarm (IBS) hos diagnosticerede voksne. Dosering: Diarré: Startdosis:Voksne: 2 tabletter, Børn (12-17 år): 1 tablet. Pause 1 time. Derefter 1 tablet efter hver løs afføring. Voksne højst 8 tabletter dagligt, børn (12-17 år) højst 4 tabletter dagligt. Må ikke anvendes til børn under 12 år. Akutte episoder af diarré i forbindelse med IBS: Voksne: Startdosis 2 tbl. (4 mg). Derefter 1 tbl. efter hver løs afføring. Højst 12 mg/dag. Må ikke anvendes til børn under 18 år. Bivirkninger ved Imodium og Imodium Smelt: Alm. bivirkninger: forstoppelse, luft i maven, hovedpine, kvalme og svimmelhed. Pakninger Imodium: Tabletter 10, 20 og 60 stk. Priser: Imodium 60 stk.: 98,15 kr. Der henvises til dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk.
Imodium Smelt: Frysetørrede tabletter 12 stk. Anvendelse Imodium Plus: Akut diarré hos voksne og børn over 12 år, når der også forekommer oppustethed, mavekramper samt luft i maven. Dosering Imodium Plus: Voksne over 18 år: Start med 2 tabletter, efterfulgt af 1 tablet efter hver tynd afføring. Højst 4 tabletter om dagen. Unge mellem 12 og 18 år: Start med 1 tablet, efterfulgt af 1 tablet efter hver tynd afføring. Højst 4 tabletter om dagen. Må ikke anvendes til børn under 12 år. Bivirkninger ved Imodium Plus: Alm. bivirkninger: hovedpine, kvalme og smagsforstyrrelser. Pakninger Imodium Plus: Tabletter 6 og 12 stk. Forsigtighedsregler: Imodium, Imodium Smelt og Imodium Plus bør ikke anvendes til patienter med kendt allergi overfor indholdsstofferne, ved blodig afføring og høj feber, akut tyktarmsbetændelse, ved kraftig diarré efter antibiotikabehandling, ved forstoppelse eller udspiling af maven. Det er vigtigt at sørge for rigeligt væskeindtag. Hvis diarréen varer længere end 2 døgn, skal behandlingen stoppes og lægen kontaktes. Forsigtighed ved nedsat leverfunktion. Bør anvendes med forsigtighed til gravide og ikke til ammende kvinder. Overskrid ikke den angivne dosis. Der er rapporteret alvorlige hjerteproblemer hos patienter, som har taget for meget loperamid. Imodium tabletter: Indeholder lactose. Kontakt lægen, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Imodium Smelt: Indeholder benzylalkohol, som kan medføre allergiske reaktioner og ophobes i kroppen. Kontakt derfor din læge hvis du er gravid, ammer eller har en lever- eller nyresygdom. Indeholder aspartam, som kan være skadelig, hvis du har phenylketonuri. Indeholder sulfitter kan medføre overfølsomhedsreaktioner og vejtrækningsbesvær. Indeholder glucose. Kontakt lægen hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Imodium Plus: Indeholder benzylalkohol, som kan medføre allergiske reaktioner og kan ophobes i kroppen. Kontakt derfor din læge hvis gravid eller ammer eller har en lever- eller nyresygdom. Indeholder glucose. Kontakt lægen, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, Bregnerødvej 133, 3460 Birkerød, tlf.: 70 20 52 12. www.imodium.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: consumer-dk@kenvue.com.
September 2023.

Imodium til akut diarré

Her finder du håndkøbslægemidlet Imodium til akut diarré. Imodium indeholder lægemidlet loperamid og findes i 3 varianter; Imodium tabletter, imodium plus og imodium smelt.

  • Imodium tabletter anvendes kortvarigt ved akut diarré hos i øvrigt raske personer, f.eks. i forbindelse med rejser.

  • Imodium Plus indeholder udover loperamid også simeticon. Anvendes kortvarigt, når diarréen er ledsaget af meget luft i maven og mavekneb.

  • Imodium Smelt er en smeltetablet, der opløses på tungen. Den anvendes som tabletterne, men man undgår at sluge en tablet.


Du kan læse om, hvad der hjælper mod diarre her og finde gode råd til at forebygge feriemave her. Vil du vide mere om Imodium, kan du finde det i varebeskrivelserne ved hvert produkt.