Gangiden

Produkter i kategorien


Pligttekst overfor offentligheden

Produktinformation
Gangiden®, pulver til oral opløsning
Anvendelse: Til behandling af kronisk forstoppelse og ophobning af hård afføring i tarmen, hvilket kan opstå efter langvarig forstoppelse (dette kaldes for fækalom).
Gangiden indeholder flg. aktive stoffer: Macrogol 3350, natriumchlorid, natriumhydrogencarbonat og kaliumchlorid.
Dosering og indgivelsesmåde: Kronisk forstoppelse: Behandling med Gangiden® må normalt ikke overstige 2 uger, men kan om nødvendigt gentages. Voksne, unge og ældre: 1-3 breve daglig fordelt på flere doser afhængigt af individuelt respons. Børn under 12 år: Gangiden® bør ikke anvendes til børn under 12 år. Fækalom: Behandling overstiger normalt ikke 3 dage. Voksne, unge og ældre: Daglig dosis er 8 breve, der alle bør indtages i løbet af 6 timer. Børn under 12 år: brug er frarådet. Nedsat hjertefunktion: ved behandling af fækalom bør der ikke tages mere end 2 breve i timen. Nedsat nyrefunktion: Det er ikke nødvendigt at justere dosis ved behandling af forstoppelse eller fækalom. Indgivelse: Brevets indhold opløses i 125 ml vand og drikkes. I forbindelse med brug mod fækalom kan der opløses 8 breve i 1 liter vand.
Kontraindikationer: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for de aktive indholdsstoffer eller over for et eller flere af hjælpestofferne, ved hul i tarmvæggen, hvis tarmen er blokeret, ved tarmslyng samt ved svære inflammatoriske tarmsygdomme, såsom Chrohns sygdom og colitis ulcerosa og toksisk megacolon.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Gangiden® pulver opløst i væske erstatter ikke sædvanligt væskeindtag, og et passende væskeindtag bør opretholdes. Diagnosen fækalom skal bekræftes af en læge inden behandling. Det er muligt, at optagelsen af andre lægemidler kan blive midlertidigt reduceret i forbindelse med brug af Gangiden®. Der skal tages hensyn til at Gangiden® indeholder kalium og natrium. Citron- og limearomastofferne i Gangiden® indeholder sorbitol (E420). Kontakt lægen, før du tager denne medicin, hvis lægen har oplyst dig om, at du ikke kan tåle visse sukkerarter.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Der bør ikke tages andre lægemidler gennem munden, i en time før og en time efter indtagelse af Gangiden®, da samtidig brug af Gangiden® kan nedsætte virkningen af visse former for medicin som f.eks. midler mod epilepsi.
Graviditet og amning: Gangiden® kan anvendes under graviditeten og hos kvinder, der ammer.
Bivirkninger: Kontakt straks lægen og stop med at anvende Gangiden ved symptomer, der tyder på forstyrrelser i elektrolyt- eller væskebalancen (fx væskeophobning, åndenød, tiltagende træthed, dehydrering, hjertesvigt). Gener i mave-tarmkanalen er de hyppigste bivirkninger: mavesmerter, diarré, opkastning, kvalme, fordøjelsesbesvær, udspiling af maven, maverumlen, luft i tarmene og ømhed i endetarmsåbningen. Mild diarré går sædvanligvis over efter nedsættelse af dosis. Andre bivirkninger er: allergiske reaktioner inklusiv anafylaktisk reaktion, vejrtrækningsbesvær og hudreaktioner såsom hævelser, nældefeber, kløe, udslæt og rødmen. Hovedpine.
Overdosering: Kontakt lægen eller apoteket hvis der forekommer voldsom udspilen og svære smerter i maven eller udtalt væsketab som følge af opkastning eller diarré.
Udlevering: Kan købes i håndkøb på apoteket.
Tilskud: Ikke tilskudsberettiget.
Pakninger: Gangiden®, pulver til oral opløsning 10 breve, 20 breve, 50 breve og 100 breve.
Pris: ikke fast pris. Spørg efter de dagsaktuelle priser på apoteket.
Læs indlægssedlen i pakningen grundigt før brug.
Produktinformationen er afkortet i forhold til Lægemiddelstyrelsens produktresumé dateret 17. november 2016.
Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres hos:
Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, Tlf. 63 95 10 00