Benadryl

BENADRYL® (acrivastin). Hårde kapsler, 8 mg. Lindrer symptomer på allergiske sygdomme, især nældefeber, høfeber og helårssnue. Bør ikke anv. ved overfølsomhed over for et eller flere af indholdsstofferne eller triprolidin. Indeholder lactose. Kontakt lægen, hvis du ikke tåler visse sukkerarter. Vær ekstra forsigtig, hvis du har nedsat nyrefunktion. Kan forstærke den sløvende virkning af alkohol og beroligende medicin. Bør kun bruges under graviditet/amning eller til børn u. 15 år efter lægens anvisning. Dosering: 1 kapsel (8 mg) ved behov, højst 3 gange daglig. Bivirkninger: Døsighed, svimmelhed, hjertebanken, tørhed i munden, hududslæt. Pakninger: 12, 24, 48 eller 96 stk.
Læs indlægssedlerne for yderligere oplysninger. McNeil Denmark ApS, tlf. +45 7020 5212, www.benadryl.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: consumer-dk@kenvue.com. September 2023.

Benadryl

Benadryl er et håndkøbslægemiddel i kapselform med det aktive stof acrivastin. Acrivastin er et antihistamin, der anvendes til hurtig lindring af allergisymptomer, såsom høfeber og nældefeber. Kapslen har begyndende virkning inden for 15-25 minutter og har effekt i 8-12 timer.



Virkestof og virkning

Benadryl indeholder antihistaminet acrivastin. Antihistaminer hæmmer kroppens reaktion på histamin, som er det, der forårsager allergisymptomer, og de hjælper derfor med at mindske allergisymptomerne i kroppen.

Du kan med fordel anvende Benadryl i situationer, hvor du har et pludseligt behov for antihistaminer. Dette kan eksempelvis være i tilfælde af insektstik, høfeber, nældefeber og helårssnue.



Dosering og anvendelse

Den anbefalede daglige dosis er 1 kapsel (8 mg) efter behov, op til tre gange i løbet af 24 timer. Virkningen ses i løbet af 15-25 minutter og maksimal virkning i løbet af 1 ½-2 timer. Kapslerne kan, hvis det er nødvendigt, åbnes og opslæmmes i lidt vand. Tages herefter på en ske eller på blød mad.

Du kan tage Benadryl sammen med mad og drikke. Vær opmærksom på at Benadryl kan forstærke den sløvende effekt af alkohol.

Benadryl kan anvendes af voksne og børn over 15 år. Børn under 15 år bør kun anvende Benadryl efter aftale med lægen.

Hvis du er gravid eller ammer, må du kun tage Benadryl efter aftale med lægen.

En meget almindelig bivirkning, som 1 ud af 10 oplever, er døsighed.

Læs altid indlægssedlen grundigt før brug og følg altid lægens eller apotekets anvisninger.



Styrker og pakningsstørrelser

Benadryl findes i flere forskellige pakningsstørrelser, så du kan finde den pakke, der passer til dine behov. Hos Webapoteket tilbyder vi Benadryl i følgende pakningsstørrelser:


Få apoteksfaglig rådgivning

Har du spørgsmål til anvendelsen af Benadryl, eller om Benadryl er det rette for dig, er du velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig rådgivning. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål via telefon, chat eller mail.




Af farmakonom Pia V.
Juli 2025