Gå til hovedindhold Spring til søgning Gå til hovednavigation
Levering: Recept 0-2 hverdage. Øvrigt 1-3 hverdage

Levering: Recept 0-2 hverdage. Øvrigt 1-3 hverdage

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Dansk apotek
Forsiden
Receptmedicin Recept

Jern

Jern er vigtigt for kroppens evne til at transportere ilt, og et tilskud kan være relevant ved blandt andet graviditet, kraftige menstruationer eller dokumenteret jernmangel. Læs mere...


Jern – kosttilskud og lægemidler til dig med øget behov

Jern er et vigtigt mineral, som kroppen blandt andet bruger til at danne hæmoglobin. Hæmoglobin findes i de røde blodlegemer og hjælper med at transportere ilt rundt i kroppen. Hvis kroppen mangler jern, kan det føre til jernmangel og i nogle tilfælde jernmangelanæmi, som er blodmangel på grund af for lidt jern.

Hos Webapoteket finder du både kosttilskud med jern og godkendte lægemidler til behandling af jernmangel. Hvilket produkt der passer bedst til dig, afhænger blandt andet af dit behov, om der er konstateret jernmangel, hvilken dosis du har brug for, og hvordan din mave tåler jerntilskud.



Hvornår kan der være behov for jern?

Nogle har et øget behov for jern. Det gælder blandt andet kvinder i den fødedygtige alder, da menstruation kan øge behovet for jern. Behovet kan også være øget under graviditet, efter større blodtab, ved en ensidig kost eller ved sygdomme, der påvirker kroppens optagelse af næringsstoffer.

Typiske tegn på jernmangel kan være træthed, svimmelhed, hovedpine, bleghed, åndenød ved fysisk aktivitet, hjertebanken og nedsat koncentrationsevne.

Oplever du symptomer på jernmangel, bør du kontakte din læge. Lægen kan vurdere, om der er behov for en blodprøve, og om du skal behandles med jerntilskud.



Jern under graviditet

Under graviditeten stiger behovet for jern, fordi kroppen skal danne ekstra blod til både mor og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at gravide tager et dagligt jerntilskud på 40-50 mg fra graviditetsuge 10 og resten af graviditeten. Se Sundhedsstyrelsens anbefalinger her.

Nogle gravide kan opleve mavegener som kvalme eller forstoppelse ved brug af jerntilskud. Har du svært ved at tåle dit jerntilskud, kan du spørge læge, jordemoder eller apotek til råds. De kan vejlede dig om dosis, tidspunkt for indtagelse og valg af et egnet jernprodukt.



Jern som kosttilskud eller lægemiddel

Jern findes både som kosttilskud og som godkendte lægemidler.

  • Kosttilskud med jern kan være relevante ved et øget behov eller som dagligt tilskud.
  • Lægemidler med jern er godkendt til behandling af jernmangel og jernmangelanæmi.

Lægemidler med jern indeholder ofte en højere mængde jern end almindelige kosttilskud og anvendes typisk efter anbefaling fra lægen, særligt hvis der er konstateret jernmangel.

Ferro Duretter og Duroferon er eksempler på godkendte jernlægemidler, der indeholder det klassiske jernsalt ferrosulfat, der anvendes til behandling af jernmangel. Begge præparater indeholder 100 mg jern i depotform. Det betyder, at jernet frigives gradvist i mave-tarm-kanalen.

Når der er tale om lægemidler, bør de anvendes efter den dosering, der er anbefalet af lægen, eller som fremgår af indlægssedlen. Er du i tvivl om dosis, behandlingsvarighed eller valg af jernpræparat, kan du altid spørge lægen eller apoteket til råds.



Jernbisglycinat eller aminocheleret jern – et skånsomt valg for nogle

Der findes flere forskellige former for jern i kosttilskud. En af dem er jern ferrobisglycinat, hvor jernet er bundet til aminosyren glycin. Nogle oplever, at denne type jern er mere skånsom for maven end traditionelle jernsalte.

Kosttilskud der indeholder Jern ferro bisglycinat eller aminocheleret jern er f.eks. Abblo jern, Apotekets jern, Nani Jern+ C eller AminoJern.

Jernbisglycinat eller aminocheleret jern kan derfor være relevant for personer, der har behov for et jerntilskud, men som tidligere har oplevet mavegener ved brug af jern. Det kan for eksempel være gravide eller personer med følsom mave.

Produkterne varierer i både dosis og sammensætning, og det er derfor en god idé at vælge et produkt, der passer til dit konkrete behov. Er du i tvivl, kan du få rådgivning hos lægen eller apoteket.



Jerntilskud til forskellige behov

Hvilket jerntilskud, der passer bedst til dig, afhænger af din situation.

  • Ved daglig vedligeholdelse af jernniveauet eller et let øget behov kan et kosttilskud med jern være relevant. Ved graviditet bør du følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger og den vejledning, du får fra læge, jordemoder eller apotek.
  • Ved dokumenteret jernmangel eller jernmangelanæmi vil lægen ofte anbefale et jernlægemiddel med et højere indhold af jern. Det er vigtigt, at behandlingen følges som aftalt med lægen eller som beskrevet i indlægssedlen.

Sådan får du mest muligt ud af dit jerntilskud

Optagelsen af jern kan påvirkes af både mad og drikke. Jern optages bedst, når det tages mellem måltiderne. Du kan med fordel tage jerntilskuddet sammen med et glas juice, et stykke frugt eller en grøntsag med C-vitamin, da C-vitamin kan øge kroppens optagelse af jern.

Kaffe, te og større mængder mælk kan nedsætte optagelsen af jern, hvis det indtages tæt på jerntilskuddet. Det kan derfor være en fordel at tage jern forskudt fra disse drikkevarer.

Oplever du mavegener ved at tage jern på tom mave, kan du i stedet tage det sammen med lidt mad. Det kan gøre tilskuddet mere skånsomt for maven, selvom optagelsen kan blive lidt mindre.



Mulige bivirkninger ved jern

Nogle kan opleve mave-tarm-gener ved brug af jern, for eksempel kvalme, mavesmerter, forstoppelse eller løs mave. Afføringen kan også blive mørkere, hvilket er almindeligt ved brug af jern.

Ved udtalte eller vedvarende gener bør du kontakte læge eller apotek. Her kan du få rådgivning om korrekt brug, dosis, tidspunkt for indtagelse eller eventuelt valg af et andet jernpræparat.



Er du i tvivl om, hvilket jerntilskud du skal vælge?

Hos Webapoteket finder du både kosttilskud med jern og godkendte lægemidler til behandling af jernmangel. Er du i tvivl om, hvilket produkt der passer bedst til dig, kan du få rådgivning hos vores farmaceuter og farmakonomer.




Af Pia V, farmakonom
senest opdateret, juli 2026