Hjertemagnyl blodfortyndende tabletter
75 mg - 100 stk
Hjertemagnyl er et håndkøbslægemiddel, der virker blodpladehæmmende (blodfortyndende).
Det anvendes ved akut eller kronisk sygdom i hjertets kranspulsåre, hvor der er risiko for dannelse af blodpropper.
Midlet anvendes også forebyggende mod ny blodpropdannelse efter behandling med midler til opløsning af blodpropper.
Hjertemagnyl virker ved at hæmme blodpladernes tendens til at klæbe til karvæggen og til at klumpe sig sammen. Herved nedsættes risikoen for dannelse af blodpropper.
Virksomme stoffer
Acetylsalicylsyre.Sådan anvender du Hjertemagnyl
Dosering:- Akut eller kronisk hjertesygdom: 2 tabletter (150 mg) daglig som startdosis, derefter 1 tablet (75 mg) daglig. Følg lægens anvisning.
- Akut hjertesvigt eller smerter i hjertet (angina pectoris): 2-6 tabletter (150-450 mg) så hurtigt som muligt efter symptomerne opstår.
- Forebyggende behandling efter blodprop: 2 tabletter (150 mg) daglig som startdosis, derefter 1 tablet (75 mg) daglig.
- Forebyggende behandling: 1 tablet (75 mg) daglig.
Hjertemagnyl må ikke anvendes til børn under 15 år uden lægens anvisning.



