Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-3 hverdage

Levering 1-3 hverdage

Dansk apotek
Sygdomme og symptomer Hudpleje Kosttilskud og vitaminer Personlig pleje Børn og baby Fritid og helbred Dyr Sex og samliv Rejser Recept og medicin
Hudpleje

Peptider i hudpleje

Peptider er blevet en populær ingrediens i hudpleje. Men hvad er peptider og hvordan virker de egentlig? I denne artikel kan du læse mere om, hvordan peptider virker, hvilke typer peptider der findes, samt hvordan du kan anvende peptider i din hudplejerutine.

Artikel af Line C,
Farmakonom
02.12.2025

Hvad er peptider, og hvorfor anvendes de i hudpleje?

Peptider er små kæder af aminosyrer, der fungerer som byggesten i kroppens proteiner. Peptider fungerer som en form for signalstoffer, og når de anvendes i hudpleje, kan de være med til at spille en vigtig rolle for hudens egne funktioner, blandt andet evnen til at reparere og genopbygge huden.

Ikke alle peptider har samme funktion:

  • Nogle peptider hjælper huden med at producere mere kollagen, elastin eller hyaluronsyre.

  • Nogle peptider virker beroligende.

  • Andre peptider kan hjælpe med at danne nye hudceller.

De mest anvendte former for peptider i hudpleje

Der findes flere forskellige former for peptider, der har hver sin funktion i kroppen. Når peptider anvendes i hudpleje, kan de hjælpe med at styrke hudbarrieren, reducere fine linjer og opretholde et normalt niveau af kollagen, keratin og elastin i huden.

Signalpeptider

Signalpeptider hjælper med at stimulere hudens egen produktion af strukturgivende proteiner såsom kollagen og elastin, og anvendes ofte i anti-age produkter.

Neuropeptider

Neuropeptider kan være med til at påvirke nerveimpulserne i huden og dermed reducere synligheden af mimiske linjer. Nogle hævder, at peptidet har en botox-lignende virkning, men peptider i kosmetiske produkter virker udelukkende i hudens øverste lag og kan ikke lamme musklerne, hvilket er det, botox gør.

  • ECOOKING night cream er en kollagenboostende natcreme med græskar- og rødalgeekstrakter, der stimulerer hudens kollagenproduktion, samt peptider, der hjælper med at reducere fine linjer. Findes også uden parfume.

Transportpeptider

Transportpeptider hjælper med at levere vigtige stoffer ind til hudens celler. Dette kan eksempelvis være kobberpeptider, der hjælper med at understøtte sårheling og cellefornyelse.

  • Beaute Pacifique SuperFruit natcreme er særligt velegnet til ung hud. Natcremen indeholder antioxidanter, der hjælper med at beskytte cellerne, samt kobberpeptider, der virker kollagenfremmende og hjælper med at reducere rødme i huden.

Hvad kan peptider gøre for din hud?

Peptider spiller en vigtig rolle for hudens egne funktioner, og anvendes ofte i anti-aging produkter. Der findes forskellige peptider, der har forskellig virkning, men generelt set har peptider en lang række fordele, eksempelvis:

  • Mindsker synligheden af fine linjer og rynker på huden.

  • Understøtter hudens barrierefunktion.

  • Har en plejende effekt.

  • Reducerer rødme og irritation.

  • Virker opstrammende og udglattende på huden.

Hvornår kan du med fordel anvende produkter med peptider?

Produkter med peptider kan anvendes, hvis du ønsker at understøtte hudens egne funktioner. Det er særligt velegnet som forebyggende pleje ved begyndende aldringstegn eller til moden hud, der ønsker at forbedre hudens elasticitet eller ønsker en opstrammende og udglattende effekt på huden.

Peptider kan med fordel anvendes i kombination med andre aktive ingredienser såsom hyaluronsyre, der virker fugtgivende, niacinamid, der hjælper med at styrke hudens barriere, eller retinol, der hjælper med at reducere fine linjer.

Peptider er generelt milde, og kan derfor også anvendes, hvis du har sart eller irriteret hud. Det anbefales dog at lave en følsomhedstest, inden du begynder at kombinere peptider med andre aktive ingredienser.

Når du begynder at anvende produkter med peptider, vil du ikke nødvendigvis opnå et øjeblikkeligt resultat. Det anbefales derfor at anvende produkterne kontinuerligt i en længere periode for bedste effekt.

Sådan anvender du peptider i din hudplejerutine

Du kan finde peptider i forskellige former for hudpleje. Det findes typisk i cremer eller serum, men kan i nogle tilfælde også findes i andre typer produkter. For at opnå bedst effekt anbefales det at kombinere brugen af peptider med solfaktor i dagtimerne.

  • Pudderdåserne multi-peptid + egf er et parfumefrit ansigtsserum med 6 forskellige peptider. Serummet er velegnet til alle hudtyper og skal anvendes inden du påfører din fugtighedscreme.

  • ECOOKING peptide repair serum er et reparerende ansigtsserum med 10% lysat af probiotiske bakterier og naturlige Centella-peptider, der understøtter hudens naturlige reparationsproces samt mindsker irritation, rødme og urenheder.

  • CeraVe Skin Renewing peptide cream er en fugtgivende, styrkende og beroligende ansigtscreme. Cremen indeholder hyaluronsyre, niacinamid og peptider og er velegnet til sensitiv hud.

  • Australian Bodycare B12 lip balm er en læbepomade med peptider og B12-vitamin. Læbepomaden hjælper med at genoprette læbernes fugtbalance samt styrker hudens naturlige barriere.

  • Talika Lipocils Expert eyelash serum er et øjenvippeserum med peptider. Serummet indeholder ikke prostaglandiner og bidrager til øjenvippernes naturlige vækst.

Er der bivirkninger ved anvendelse af peptider?

Generelt set tåles produkter med peptider godt, og kan også anvendes af personer med sensitiv eller irriteret hud.

I nogle tilfælde kan der opstå hudreaktioner, især hvis du kombinerer peptider med andre aktive ingredienser, og derfor anbefales det at teste nye produkter og kombinationer gradvist.

Få rådgivning hos Webapoteket

Er du i tvivl om, hvilke typer peptider der passer til din hud, eller hvilke produkter du med fordel kan anvende, er du velkommen til at kontakte vores farmakonomer på Webapoteket. Vi rådgiver gerne ud fra dine individuelle behov.

Andre produkter

Talika Lipocils Expert eyelash serum
3,8 ml
Talika Lipocils Expert eyelash serum
Øjenvippeserum med peptider
267,00 kr.
240,00 kr.
Australian Bodycare B12 lip balm
15 ml
Australian Bodycare B12 lip balm
Pink peptide læbepomade med b12 vitamin
99,95 kr.
89,95 kr.
Pudderdåserne multi-peptid + egf
50 ml
Pudderdåserne multi-peptid + egf
Med indhold af 6 forskellige peptider
254,00 kr.
228,09 kr.
Tromborg biomolecular destress peptide mist
100 ml
Tromborg biomolecular destress peptide mist
Beskytter mod miljøbelastninger
454,00 kr.
408,00 kr.
CeraVe Skin Renewing peptide cream
48 g
CeraVe Skin Renewing peptide cream
Fugtgivende og styrkende
223,00 kr.
199,93 kr.
Tromborg peptide anti-aging wrinkle serum
30 ml
Tromborg peptide anti-aging wrinkle serum
Ultimativ anti-age serum
960,00 kr.
864,00 kr.
Line C.

Jeg er farmakonom, og siden jeg blev færdiguddannet i 1998, har jeg arbejdet på både sygehusapotek , fysisk apotek, i lægepraksis og nu på Webapoteket. Jeg har derfor stor erfaring med at vejlede og rådgive indenfor blandt andet lægemidler, hudplejeprodukter, sundhed og sygdom. På Webapoteket giver det specielt god mening, da jeg i mit daglige arbejde sidder med chat, mail og telefon og har mulighed for at hjælpe dig på bedste vis herigennem.

Mit fokus er på dermatologi, hudpleje og hudproblemer. Mange har behov for særlig pleje i forbindelse med udfordringer som rosacea, akne eller atopisk hud/eksem. Her på apoteket har vi specialiserede dermatologiske hudplejeserier, og jeg vil altid kunne vejlede dig i hvilke produkter, der bedst kan hjælpe dig - for eksempel i forbindelse med medicinsk behandling for akne, hvor det er vigtigt at være klædt godt på, så man kan tage sine forholdsregler for at sikre mindst mulige bivirkninger og gener.

Ansvarsområder: Dermatologi, dermakosmetisk hudpleje (til den syge hud), hudpleje

Farmakonom, Line C

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994