Nursicare – et terapeutisk brystindlæg til ammende

Kærlig omsorg for dig, der ammer. Nursicare er et terapeutisk brystindlæg, udviklet af professionelle sårbehandlere og designet specifikt til det ammende bryst. Det anvendes både forebyggende og til behandling af smerter, sår og revner på brystvorterne, som ofte opstår i begyndelsen af amningen.

 

Amning af barnet er for rigtig mange forældre et stort ønske. For mange kommer det dog som en overraskelse, at der kan være nogle "bump på vejen", når man begynder at amme sin lille nyfødte. For nogle falder amning meget naturligt, for andre tager det lidt tid at lære – både for mor og barn. Nursicare Brystindlæg er et aktivt ammeindlæg, som er specifikt udviklet til brystet og sikkert at bruge for både mor og barn. En rigtig god løsning til behandling og lindring af smertefulde brystvorter med sår og revner.

 

Amning skal ikke gøre ondt! Det er dét, som Nursicare er sat i verden for

Mere end halvdelen af kvinder som ammer oplever ømhed omkring brystvorterne i begyndelsen af amningen, inden for de første timer eller dage efter fødslen.

Der kan også opstå smertefulde sår og revner på brystvorterne – en smerte, som hos nogle kan være overskyggende for, at amningen af det lille nye familiemedlem er en god og rar oplevelse, men derimod bliver en tilbagevendende smertefuld oplevelse op til 10-12 gange i døgnet.

Ifølge Sundhedsstyrelsens Håndbog om amning er netop smerter, sår og revner på brystvorterne en af de mest almindelige årsager til, at mange kvinder vælger at stoppe tidligt med at amme.1

Det er vigtigt at påpege, at udtalt smerte, sår og revner på brystvorten er tegn på, at noget under amningen bør ændres – og det er vigtigt at finde årsagen. Det kan fx være måden, hvorpå barnet sutter, eller det kan være ammestillingerne, som man skal fokusere på.

Oplever man udfordringer ved amningen, er det vigtigt for at amningen lykkes, at den ammende søger råd og vejledning ved sin jordemoder, sundhedsplejerske eller en certificeret ammekonsulent (IBCLC) for vejledning.

 

Anvendelse af Nursicare Brystindlæg

  • Fugt brystvorten med en fugtig klud eller med lidt modermælk.
  • Den printede side af indlægget lægges ud mod BH'en.
  • Inden amning tørres brystvorten af med lidt modermælk eller en fugtig klud.
  • Hvis du ønsker at anvende Nursicare igen, skal brystindlæggene lægges mod en ren overlade mens du ammer.
  • Når brystindlægget er helt vådt, smides det ud. Produktet kan ikke vaskes.

 

De klassiske sårbehandlingselementer

Takket være Nursicares design bliver alle steps i klassisk sårbehandling kombineret i brystindlæggene.

 

Oprensning

Det overfladeaktive stof F-68 renser aktivt sår og revner og fjerner urenheder fra området. På denne måde forebygges infektion og sår/revner heler op fra bunden. Som ammende behøver du ikke foretage yderligere oprensning af det ømme bryst.

Blødgøring

Indholdet af glycerin sikrer, at brystvorten har den optimale fugtbalance således, at der ikke dannes tørre sårskorper, som kan medføre smerter, når barnet lægges til brystet igen. Derudover sørger glycerin for, at det er smertefrit at fjerne/skifte Nursicare, da det ikke hænger fast i sår og revner.

Absorbering

Kernen i Nursicare består af superabsorberende stivelse, som binder både væske fra sår og mælkelækage. Derudover former brystindlægget sig efter brystvorten, hvilket giver øget velvære omkring det ømme bryst.

Nursicare brystindlæg er sterile og enkeltpakkede – klar til brug og skal ikke klippes til.

Ved at vælge Nursicare kan du bruge det samme indlæg i op til flere døgn afhængigt af mængden af sårvæske og mælkelækage, det skiftes ved gennemvædning. (Følg i øvrigt instruktionen, som følger i emballagen).

 

Se mere om brugen af Nursicare i videoen herunder:

 

 

Nursicare er CE-mærket som medicinsk udstyr og FDA-godkendt.

 

1Kilde: I. Nilsson, M. Busck-Rasmussen, Amning – en håndbog for sundhedspersonale, Sundhedsstyrelsen, 2018)

 

Webapoteket, juli 2019