Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-3 hverdage

Levering 1-3 hverdage

Dansk apotek
Sygdomme og symptomer Hudpleje Kosttilskud og vitaminer Personlig pleje Børn og baby Fritid og helbred Dyr Sex og samliv Rejser Recept og medicin
Sex og samliv

Hjemmetest for seksuelt overførte sygdomme

Seksuelt overførte sygdomme smitter ofte uden symptomer. Med en hjemmetest kan du nemt og diskret teste dig selv for f.eks. hiv, klamydia og gonoré.

Lad os hjælpe dig - banner
Artikel af Güler G.,
Farmakonom
14.08.2025

Fordele ved at teste sig selv hjemme

Hjemmetest er en nem og diskret måde at teste dig selv for seksuelt overførte sygdomme. Testen kan anvendes i trygge omgivelser derhjemme, hvilket sikrer anonymitet og diskretion.

Hjemmetests kan være særligt velegnede til de personer, der ønsker et hurtigt resultat, dem, der ikke ønsker at gå til lægen i første omgang, og derfor undgår at blive testet, eller dem, der ikke har mulighed for at få en hurtig lægetid.

Hvis din hjemmetest er uafklaret, giver et positivt testresultat, eller du udviser symptomer på sygdom, bør du altid kontakte lægen.

Hvem kan have gavn af en selvtest?

Den bedste måde at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme er ved at anvende kondom. Du kan se vores udvalg af kondomer her .

Er du seksuelt aktiv, og er du sammen med skiftende partnere uden kondom, kan du med fordel anvende en hjemmetest for at sikre, at du ikke videregiver eventuelle smitsomme sygdomme.

Selvtests er også særligt velegnede til unge eller andre personer, der foretrækker at bevare anonymitet, der ønsker en nem og hurtig løsning, eller som ikke ønsker at tage til lægen for at blive testet.

Du kan godt være smittet med en seksuelt overført sygdom uden at opleve symptomer, og derfor er det vigtigt at blive testet regelmæssigt.

Sådan anvender du en hjemmetest for seksuelt overførte sygdomme

Når du skal anvende en hjemmetest, er det vigtigt at følge instruktionerne nøje, så du har det bedste udgangspunkt for et korrekt resultat. Du kan med fordel læse den medfølgende indlægsseddel for det specifikke produkt for at sikre, at du anvender testen korrekt.

Det er forskelligt, om selvtesten kræver en urinprøve eller en podning i livmoderhalsen. Skal du teste urinen, bør du undlade at tisse i mindst 2 timer inden testen skal tages. Sørg for at have rene og tørre hænder, inden du anvender selvtesten. Nogle tests giver svar i løbet af 15-20 minutter, mens andre skal sendes videre til et laboratorium, der aflæser prøven.

Hos Webapoteket tilbyder vi flere forskellige typer af hjemmetests. Du kan blandt andet se vores udvalg af hjemmetests for seksuelt overførte sygdomme her . Ligeledes kan du finde HIV selv-test og hjemmetest til klamydia .

Hvad gør du, hvis testen er positiv?

Er din selvtest positiv, er det vigtigt at du opsøger læge for at bekræfte resultatet og igangsætte eventuel behandling. Smitteopsporing er vigtigt, og du kan med fordel give nuværende eller tidligere seksuelle partnere besked om det positive testresultat, så yderligere smittespredning kan undgås.

De fleste seksuelt overførte sygdomme kan behandles effektivt, og det er derfor vigtigt at tage kontakt til lægen umiddelbart efter et positivt testresultat.

Hvor sikre er hjemmetest?

Selvom en hjemmetest ikke erstatter en professionel test, kan den være en god første indikation på tilstedeværelsen af en seksuelt overført sygdom. Det er dog vigtigt at anvende testen korrekt, så du sikrer dig det mest optimale testresultat.

Uanset dit testresultat er det vigtigt at følge op hos egen læge, hvis du er i tvivl eller oplever symptomer.

Kan en hjemmetest erstatte test hos lægen?

Hjemmetests kan som udgangspunkt ikke erstatte en test hos lægen, men er et godt supplement til dem, der ikke ønsker eller har mulighed for at blive testet på en sundhedsklinik eller hos egen læge i første omgang. Visse sygdomme kan kræve en klinisk opfølgning hos egen læge eller klinik, så du kan få den rette diagnose og behandling.

Vi anbefaler, at du testes regelmæssigt, hvis du er i risikogruppen for seksuelt overførte sygdomme.

Få rådgivning hos Webapoteket

Har du spørgsmål til hvilken hjemmetest, du skal vælge, eller hvilken hjemmetest for seksuelt overførte sygdomme der passer til dine behov, er du velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer på Webapoteket. Vi sidder klar til at besvare dine spørgsmål med fuld diskretion.

Andre produkter

INSTI HIV selv-test
1 stk.
INSTI HIV selv-test
HIV-selvtest til hjemmebrug
179,00 kr.
161,10 kr.
Medlem 25%
Apotekets Plan gul kondomer
10 stk.
Apotekets Plan gul kondomer
Latexkondomer almindelige, med creme
63,00 kr.
47,25 kr.
Medlem 13%
Durex thin feel
10 stk.
Durex thin feel
Supertynde latex kondomer
68,00 kr.
59,00 kr.

Jeg er uddannet farmakonom og har mange års erfaring fra fysiske apoteker. Her har jeg bl.a. arbejdet med dosispakning, forsendelser og kampagner, og jeg har også erfaring som filialleder. Det betyder, at jeg har et bredt indblik i mange af de opgaver, der er vigtige for at sikre dig en tryg og effektiv service.

Hos Webapoteket er mit fokus på rådgivning om infektioner og sårpleje. Sår har forskellige behov afhængigt af typen, og jeg vejleder dig gerne i valg af plaster eller sårplejeprodukter, som kan fremme en hurtig og effektiv heling. Derudover har jeg stor interesse for hudpleje og kosttilskud og kan hjælpe dig med at finde produkter, der passer til dine behov.

Du kan møde mig via telefon, chat eller mail, hvis du har spørgsmål eller brug for vejledning. Jeg prioriterer altid at tage udgangspunkt i dine ønsker og behov, så du får den bedst mulige hjælp.

Ansvarsområder: Sår og sygepleje, termometre og desinfektion

Farmakonom, Güler G.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994