Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-3 hverdage

Levering 1-3 hverdage

Dansk apotek
Sygdomme og symptomer Hudpleje Kosttilskud og vitaminer Personlig pleje Børn og baby Fritid og helbred Dyr Sex og samliv Rejser Recept og medicin
Sygdomme og symptomer

Guide: sådan måler du dit blodtryk korrekt

Lad os hjælpe dig - banner
Artikel af Martine P.,
Farmakonom
27.01.2025

Hvad er blodtryk, og hvorfor er det vigtigt?

Blodtrykket er en måling af det tryk, blodet udøver mod blodårernes vægge. Det måles med to tal:

  • Systolisk tryk : Trykket, når hjertet pumper blod ud.

  • Diastolisk tryk : Trykket, når hjertet slapper af.

Et normalt blodtryk ligger på ca. 120/80 mmHg. Ved værdier på 140/90 mmHg eller højere kan der være tale om forhøjet blodtryk, som kan øge risikoen for alvorlige sygdomme som blodpropper og åreforsnævring. Mange oplever dog ingen symptomer og kan gå med forhøjet blodtryk i årevis uden at vide det.

Vælg den rigtige blodtryksmåler

Der findes to typer blodtryksmålere til hjemmebrug:

  • Overarmsmålere

    : Mest præcise og anbefales til regelmæssige målinger.

  • Håndledsmålere

    : Praktiske og lette at bruge, men kræver korrekt placering for præcise målinger.​

Når du vælger en blodtryksmåler, bør du sikre dig:

  1. At modellen har dansk brugervejledning.

  2. At manchetten passer til din arm.

  3. At måleren kan kalibreres.

  4. At den er godkendt af relevante sundhedsorganisationer.

Sådan måler du dit blodtryk korrekt

For at få de mest præcise målinger kan du følge denne trin-for-trin-guide:

  1. Sid komfortabelt i en stol med ryglæn og begge fødder på gulvet. Sørg for at hvile i 5 minutter.

  2. Placer armen i hjertehøjde, og brug en korrekt tilpasset manchet .

  3. Mål blodtrykket tre gange og tag gennemsnittet af de sidste to målinger.

  4. Ved første måling: Mål på begge arme og vælg fremover den arm med det højeste tryk.

  5. Mål dit blodtryk om morgenen og aftenen for det bedste overblik.

Hvad kan du selv gøre ved forhøjet blodtryk?

Livsstilsændringer kan ofte hjælpe med at sænke blodtrykket.

  • Stop rygning.

  • Dyrk regelmæssig motion.

  • Spis sundt med fokus på mindre salt og mættet fedt.

  • Begræns alkoholindtag.

Hvis livsstilsændringer ikke er nok, kan det være nødvendigt med medicin. Regelmæssige målinger kan hjælpe din læge med at justere din behandling.

Blodtryksmålere til håndled: Vær opmærksom på følgende

Korrekt anvendelse er afgørende Blodtryksmåling ved håndleddet kræver særlig præcision i udførelsen:

  • Sørg for at hvile i mindst 5 minutter inden måling.

  • Håndleddet skal placeres i hjertehøjde under målingen. Hvis håndleddet er under hjertehøjde, vil målingen vise for højt blodtryk, og hvis det er over hjertehøjde, vil resultatet være for lavt.

Begrænsninger ved håndledsmåling Kun omkring 80 % af den danske befolkning kan anvende blodtryksmålere til håndleddet med præcise resultater. Derfor anbefales denne type blodtryksmåler ikke til:

  • Personer i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk.

  • Gravide.

  • Personer med væskeophobninger i kroppen.

  • Personer med diabetes eller åreforkalkning.

I ovenstående tilfælde anbefaler vi, at du i stedet anvender en blodtryksmåler til overarmen.Har du spørgsmål om valg og brug af blodtryksmålere, er du altid velkommen til at kontakte vores apotekspersonale for personlig rådgivning.

Andre produkter

Beurer blodtryksmåler bm 27 hvid
1 stk.
Beurer blodtryksmåler bm 27 hvid
Måler til overarm
333,00 kr.
299,00 kr.
Seagull blodtryksapparat hl-868ed
1 stk.
Seagull blodtryksapparat hl-868ed
Blodtryksmåling til overarm
658,00 kr.
592,03 kr.
Omron rs4 digital blodtryksmåler
1 stk.
Omron rs4 digital blodtryksmåler
Til håndled inkl. manchet
625,00 kr.
582,88 kr.
Omron m3
1 stk.
Omron m3
Blodtryksmåler til overarm
752,00 kr.
676,14 kr.
Martine P.

Jeg blev udannet farmakonom i 2009 og har siden arbejdet på både fysisk apotek og sygehusapotek, inden jeg startede Webapoteket i 2023. Her kan du møde mig i vores kundeserviceafdeling i telefonen eller på mail og chat.

På Webapoteket er mit ansvarsområde hjerte og kredsløb - herunder støttestrømper og blodtryksapparater.

Man regner med, at omkring en femtedel af den danske befolkning lider af for højt blodtryk, og cirka 30 % af dem er ikke klar over det. Derfor synes vi, at det er et vigtigt område at have fokus på.

Ansvarsområder: Hjerte og kredsløb - herunder støttestrømper og blodtryksapparater .

Farmakonom, Martine P.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994