Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-5 hverdage

Levering 1-5 hverdage

Dansk apotek
Pia V.

Senest opdateret marts 2025 — Læs mere

Farmakonom, Pia V.

Guide til lindring af blefaritis – betændelse i øjenlågsranden

Blefaritis er en betændelsestilstand i øjenlågsranden, som opstår, når talg- og hårkirtlerne i kanten af øjenlåget bliver irriterede. Tilstanden skyldes ofte en overfølsomhed over for hudens naturlige bakterier og ses hyppigere hos personer med f.eks. eksem eller hudsygdommen rosacea. Blefaritis kan give generende symptomer som kløe, rødme og irritation og er som regel en kronisk tilstand med svingende forløb.

Har du spørgsmål til behandling af blefaritis, er du altid velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig rådgivning.

Hvad er blefaritis?

Blefaritis er en betændelsestilstand i øjenlågsranden, hvor hår- og talgkirtlerne bliver irriterede. Tilstanden skyldes formentlig en overfølsomhed over for hudens naturlige bakterieflora. Blefaritis forekommer oftere hos personer med tendens til eksem.

Det er vigtigt at skelne mellem inflammation og infektion. En inflammation er en betændelsestilstand uden bakterier eller virus, mens en infektion skyldes mikroorganismer.

Årsager til blefaritis

Den præcise årsag til blefaritis er ukendt, men den menes at opstå som en reaktion på hudens bakterieflora. Blefaritis kan påvirke både for- og bagsiden af øjenlåget og ses typisk i begge øjne samtidig.

Personer som lider af seboroisk dermatit, også kaldet skæleksem, kan påvirke øjenlågene og give blefaritis. Hudsygdommen rosacea kan også påvirke øjenlågens kanter og være årsag til blefaritis.

Nogle personer kan udvikle blefaritis som følge af allergiske reaktioner på støv, pollen eller kosmetik.

Faktorer som tørre øjne , bygkorn og kontaktlinsebrug kan forværre tilstanden.

Symptomer på blefaritis

Typiske symptomer inkluderer:

  • Irritation, ømhed og rødme i øjenlågsranden.

  • Hævelse og øget sekretion fra talg- og hårkirtler.

  • Kløe, tørre øjne og let lysskyhed.

Blefaritis er ofte en kronisk tilstand med perioder med både forværring og bedring.

Hvornår skal du søge læge?

Søg læge, hvis du oplever:

  • Vedvarende gener trods god øjenhygiejne.

  • Synsforstyrrelser eller smerter.

Behandling af blefaritis

Øjenhygiejne og egenomsorg Du kan med fordel gøre følgende for at holde sygdommen i ro:

  • Rengør øjenlågsranden dagligt

    med en varm fugtig klud, som lægges over øjnene i et par minutter for at løsne skæl og skorper.

  • Undgå at gnide dig i øjnene

    for at mindske risikoen for at sprede bakterier.

  • Anvend eventuelt en neutral fugtighedscreme, som f.eks.

    Ducray Dexyane MeD Palpebral

    eller

    Blephaderm creme

    .

Blepha står bag tre produkter, der med fordel kan anvendes i forbindelse med blefaritis:

  • Blepha Eyebag

    er en

    øjenmaske

    , der

    lindrer de symptomer, der forbundet med blefaritis.

  • Blepha Gel

    til

    øjenrens

    er blødgørende og rensende. Kan samtidig bruges som massagegel til øjet.

  • Blephademodex Renseservietter

    renser og fjerner skæl, skorper, urenhedet fra øjenlåg og vipper. Servietterne indeholder 2,5 % af det aktive ekstrakt fra tea tree oil, terpinen-4-ol. De indeholder endvidere fugtende hyaluronsyre. Servietterne er store og lette at arbejde med.

Medicinsk behandling Hvis øjenhygiejne ikke er tilstrækkeligt, kan medicinsk behandling være nødvendig. Lægen vil oftest behandle med øjensalve, der indeholder antibiotika eller hydrokortison. Hvis behandling ikke har tilstrækkelig effekt, kan det være nødvendigt at få en henvisning til en øjenlæge.

Forebyggelse af blefaritis

Du kan forebygge tilbagefald ved at:

  • Opretholde en god øjenhygiejne

    – også i symptomfrie perioder.

  • Undgå kendte triggere

    ved allergisk blefaritis, f.eks. kosmetik.

Mulige komplikationer

Ubehandlet blefaritis kan føre til:

  • Bygkorn og haglkorn

    .

  • Tørre øjne

    , da tårefilmen kan blive påvirket.

  • Skade på hornhinden

    , hvis tilstanden er langvarig.

  • Trichiasis

    , hvor øjenvipperne vokser indad mod øjet og kan skade hornhinden.

Hvis du har spørgsmål om blefaritis eller behandling, er du velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer for personlig rådgivning.

Blepha eyebag
1 stk.
Blepha eyebag
Varm og lindrende øjenmaske
199,00 kr.
179,10 kr.
Blepha gel sterifree
30 g
Blepha gel sterifree
Renser øjenlåg og -vipper
96,00 kr.
85,63 kr.
Blepha demodex renseservietter
30 stk.
Blepha demodex renseservietter
Rens til demodex øjeninfektion
299,00 kr.
269,00 kr.
Blepha derm
40 ml
Blepha derm
Lindrende creme til øjenlågene
179,95 kr.
161,95 kr.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994