Altid
lav
pris
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Finigen® creme mod svamp
30 g
Finigen® er en creme, der anvendes mod infektioner med svampe f.eks. ved fodsvamp. Cremen lindrer symptomerne og bekæmper infektionen ved at trænge ind i huden og dræbe svampen.
Finigen® indeholder terbinafin, der virker ved at ødelægge svampenes cellevægge, så de går til grunde.
Finigen kan anvendes ved følgende svampeinfektioner:
- Ringorm.
- Fodsvamp.
- Pityriasis (tinea) versicolor hvilket er en mild overfladisk svampeinfektion på huden, der viser sig med hvidlig til brune pletter på huden og oftest ses på ryggen, brystet og armene.
Virksomt stof i Finigen®
Terbinafin.Sådan anvender du Finigen®
- Rens og tør de inficerede områder før cremen påsmøres. Hele det inficerede område skal dækkes af cremen.
- Voksne og børn over 12 år: Påsmøres 1 til 2 gange dagligt i 1 uge afhængig af typen af infektion. Symptomerne vil ofte forsvinde i løbet af få dage. Behandlingen bør være regelmæssig og ikke afbrydes for tidligt.
- Børn under 12 år: Bør kun anvendes efter lægens anvisning.
Råd og tips til Finigen®
Finigen findes også i en 7,5g og 15g pakningsstørrelse.Graviditet og Finigen®
Bør kun anvendes efter lægens anvisning.
Amning og Finigen®
Finigen® bør ikke anvendes under amning.
Mulige bivirkninger Finigen®
- Almindelige: Afskalning af hud, kløe på applikationsstedet.
- Ikke almindelige: Hudlæsioner, skorpedannelse, hudlidelser, misfarvning af huden, rødmen af huden, brændende fornemmelser i huden. Smerte. Smerte og/eller irritation på applikationsstedet.
- Sjældne: Irritation af øjnene, tør hud, kontakteksem, hududslæt, forværret tilstand af hudinfektionen.
Samtidig anvendelse af anden medicin
Ingen kendte interaktioner.
OBS før du bruger Finigen®
- Bør ikke anvendes til behandling af svampeinfektioner i hårbund, skæg samt negle uden lægens anvisning.
- Skyl med rigelig mængder vand ved kontakt med øjnene.
Opbevaring & holdbarhed
- Opbevar lægemidlet utilgængeligt for børn.
- Dette lægemiddel kræver ingen særlige forholdsregler vedrørende opbevaringen.
- Brug ikke lægemidlet efter udløbsdato. Udløbsdatoen er den sidste dag i den nævnte måned.
- Holdbarhed efter åbning: 6 måneder.
Pakningsstørrelser
Finigen creme 10 mg/g findes i pakning med 7,5, 15 og 30 g.