Magnesia Tabletter
500 mg - 250 stk.
Magnesia er et syreneutraliserende og afførende håndkøbslægemiddel.
Det anvendes mod forstoppelse samt til behandling af mavekatar, spiserørskatar og sure opstød.
- Magnesiumoxid virker neutraliserende på mavesyre.
- Virkningen ved mavekatar og sure opstød indtræder med det samme og varer ca. 1 time. Ved forstoppelse indtræder virkningen efter 6-8 timer.
Virksomme stoffer i Magnesia Tabletter
- Magnesiumoxid
Sådan anvender du Magnesia Tabletter
Det er vigtigt, at man sørger for at drikke rigelig med vand, da dette har betydning for den afførende virkning.
- Dosering ved forstoppelse: Sædvanligvis 2-3 tabletter (1.000-1.500 mg) efter behov.
- For meget mavesyre og katar i spiserøret: Sædvanligvis 1-2 tabletter (500-1.000 mg) efter behov.
- Mavesår og sår på tolvfingertarm: 2-3 tabletter 1 og 3 timer efter hovedmåltiderne samt ved sengetid.
- Børn: Børn under 15 år må kun få Magnesia efter lægens anvisning.



