
I alle pakninger med medicin findes en brugsvejledning, som du altid bør læse grundigt, før du tager medicinen. Er du i tvivl kontakt da egen læge.
Du kan finde indlægssedlen ved at klikke her og søge på produktet.
Norit Carbomix
10 x 50 g
Norit Carbomix er et håndkøbslægemiddel til behandling af forgiftning med stoffer, som bindes til kul.
Norit Carbomix anvendes som modgift ved forgiftning eller overdosering af lægemidler. Det virker ved at det aktive kul binder giftstoffet i mave-tarmkanalen.
- Virksomt indholdsstof: aktivt kul
- Granulat til oral suspension. 1 ml færdig opløsning indeholder 125 mg aktivt kul.
Sådan anvender du Norit Carbomix
- Fyld flasken op med vand til den røde streg og ryst i 1 minut.
- Herved fås ca. 400 ml suspension.
- Hvis indholdet indtages af flere gange, skal det rystes hver gang for at modvirke bundfældning.
- Brugsfærdig opblanding er holdbar i 3 dage opbevaret ved 2-8°C.
- Voksne og børn fra 12 år: Sædvanligvis 50-100 g (1-2 flasker) så hurtigt som muligt.
- Børn under 12 år: Hos børn i alderen 4-12 år startes med 25 g (½ flaske) og hos børn under 4 år med 12,5 g (¼ flaske).
Gode råd og tips til Norit Carbomix
Hvis du tager andet medicin, er det vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.
Norit Carbomix kan nedsætte virkningen af andre lægemidler, der tages gennem munden, f.eks p-piller og specifikke modgifte mod den aktuelle forgiftning. Der bør derfor anvendes en anden form for prævention under behandlingen.
Efter anvendelse kan du opleve bivirkninger som forstoppelse.
Anvend ikke Norit Carbomix, hvis:
- Du har hul på tarmen eller forstoppelse.
- Hvis forgiftningen skyldes ætsende stoffer som stærke syrer eller baser.
Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.
Norit Carbomix indeholder:
- aktivt kul
- citronsyremonohydrat (E330)
- glycerol (E422)
- gummi arabicum (E414)