Levering 1-3 hverdage

Levering 1-3 hverdage

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Dansk apotek

Telfast

Telfast lindrer symptomer som nysen, kløe og løbende næse ved høfeber og allergi. Her kan du læse, hvordan Telfast virker, og hvordan du får mest muligt ud af behandlingen i pollensæsonen. Læs mere...

Filter
Tilbage
3 produkter fundet
3 produkter
Sortering
Altid lav pris
Telfast tabletter
Lægemiddel
120 mg • 30 stk.
Telfast tabletter Antihistamin mod allergi
130,10 kr.
Telfast tabletter
Lægemiddel
120 mg • 10 stk.
Telfast tabletter Antihistamin mod allergi
52,00 kr.
Telfast tabletter
Lægemiddel
120 mg • 100 stk.
Telfast tabletter Antihistamin mod allergi
455,54 kr.

Telfast

Telfast er et antihistamin, der anvendes til behandling af allergiske symptomer ved høfeber eller nældefeber. Det aktive stof i Telfast er fexofenadin (fexofenadin-hydrochlorid), som hæmmer kroppens reaktion på histamin.

Histamin er det stof, der frigives ved allergi, og som kan give symptomer såsom kløe, nysen og løbende øjne eller næse. Telfast giver hos de fleste ikke udtalt træthed, men døsighed kan forekomme.



Hvad anvendes Telfast til?

Telfast kan anvendes til lindring af symptomer ved sæsonbetinget allergi. Det gælder især ved høfeber (allergisk rhinitis), hvor du kan opleve nysen, tilstoppet eller løbende næse samt kløe i øjne og næse.

Telfast kan anvendes i perioder, hvor du er udsat for allergener, f.eks. i pollensæsonen



Sådan virker Telfast

Ved allergi frigiver kroppen histamin, som binder sig til H1-receptorer. Det udløser de typiske allergisymptomer i øjne og næse.

Telfast virker ved at blokere disse H1-receptorer. Derved hæmmes histaminens effekt, og symptomerne reduceres. Effekten af Telfast indtræder som regel inden for en time efter indtagelse, og varer mindst i 24 timer. Den anbefalede dosis til voksne og børn over 12 år er 1 tablet dagligt, som tages før et måltid.

Visse syreneutraliserende midler (antacida), som indeholder aluminium eller magnesium, kan nedsætte virkningen af Telfast. Det gælder f.eks. produkter som Balancid og Alminox. Der bør derfor gå ca. 2 timer mellem indtagelse af disse og Telfast.



Fordele ved Telfast

  • Telfast er et antihistamin, der som regel ikke giver udtalt træthed, sammenlignet med andre antihistaminer.
  • Virkningen varer i op til 24 timer. Det gør behandlingen velegnet som en forebyggende del af en daglig rutine i perioder, hvor du udsættes for pollen.

Gode råd ved allergi

Døjer du med allergi, kan du med fordel supplere din behandling med praktiske tiltag i hverdagen.

  • Det er en god idé at begrænse kontakt med pollen ved at lufte ud på tidspunkter, hvor der er et lavt pollental.
  • Derudover kan du skylle næsen med saltvandsopløsning, da det kan hjælpe med at fjerne allergener fra slimhinderne.
  • Ved utilstrækkelig effekt kan tabletbehandling suppleres med lokal behandling, f.eks. næsespray eller øjendråber.
  • Hvis dine symptomer ikke lindres tilstrækkeligt, eller hvis der opstår bivirkninger, bør du kontakte din læge.

Få faglig rådgivning hos Webapoteket

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Webapotekets apoteksuddannede personale. Vores farmaceuter og farmakonomer kan hjælpe dig med personlig vejledning og rådgivning om anvendelse af Telfast og behandling af allergi.





Lægemiddeltekst

Telfast® (fexofenadinhydrochlorid), filmovertrukne tabletter 120 mg Virkning: Symptomlindring ved allergisk rhinitis til voksne og børn over 12 år. Dosering: Voksne og børn over 12 år: Anbefalet dosis af fexofenadinhydrochlorid til voksne er 120 mg 1 gang daglig indtaget før et måltid. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for det aktive stof eller over for et eller flere af hjælpestofferne. Særlige advarsler og forsigtighedsregler: Der er begrænsede data om anvendelsen hos ældre samt patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion. Fexofenadinhydrochlorid bør anvendes med forsigtighed hos disse patientgrupper. Patienter med tidligere tilfælde af eller med vedvarende kardiovaskulær sygdom, bør advares om, at lægemiddelgruppen antihistaminer er blevet associeret med bivirkningerne takykardi og palpitationer Telfast® bør ikke anvendes af gravide, medmindre det er strengt nødvendigt, og det anbefales ikke til ammende mødre*. Interaktioner: Samtidig administration af fexofenadinhydrochlorid og erythromycin eller ketoconazol har resulteret i 2-3 gange forhøjelse af plasma-fexofenadin. Samtidig anvendelse af apalutamid kan medfører en nedsat effekt af fexofenadin.Hvis du tager medicin mod for meget mavesyre, der indeholder aluminium- eller magnesiumhydroxid, samtidigt med Telfast®, kan det nedsætte virkningen af Telfast®. Disse to typer medicin skal derfor tages med mindst to timers mellemrum**. Bivirkninger: almindelige: Hovedpine, døsighed, kvalme og svimmelhed. Ikke almindelige: Træthed. med ukendt hyppighed: søvnløshed, søvnforstyrrelser, mareridt/overdreven drømmeaktivitet (paroniri), nervøsitet, Takykardi, palpitationer, diarré, udslæt, urticaria, pruritus, overfølsomhedsreaktioner med manifestationer såsom angioødem, trykken for brystet, dyspnø, rødmen og systemisk anafylaksi. Pakningsstørrelser: 10 stk. (Vnr.004955), 30 stk. (Vnr. 171000), 100 stk. (Vnr. 033781). Læs indlægssedlen i pakningen omhyggeligt. Indehaver af markedsføringstilladelsen: Opella Healthcare France SAS. Eventuelle spørgsmål kan rettes til STADA Nordic ApS, Marielundvej 46A, 2730 Herlev, telefon 4485 9999. Produktresumé senest opdateret: 21. maj 2024 *Fertilitet, graviditet of amning er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé. **Interaktioner er omskrevet og/eller forkortet i forhold til det godkendte produktresumé.