Ammebrikker

Ammebrikker

En ammebrik, også kaldet suttebrik, kan for nogen være en god hjælp til amningen. Hvad gør ammebrikker? De fungerer som et tyndt, blødt skjold, der sættes på brystet under amning. Det kan virke aflastende, hvis du har sår på brystet og smerter under amning.

En suttebrik hjælper dog ikke nødvendigivs på årsagen til eventuelle sår og smerter. Her bør du være opmærksom på, om sutteteknikken er korrekt, og om andre ammestillinger kan afhjælpe generne. En ammebrik kan være en god aflastning, imens du arbejder med at forbedre sutteteknik og øver dig i gode ammestillinger. Vi anbefaler, at du taler med din sundhedsplejerske eller andre fagpersoner, hvis du oplever udfordringer med amningen.

Hvilken størrelse ammebrik skal man vælge? Brikken skal sidde fast under amning, men den må heller ikke klemme brystvorten. Du kan se størrelsen på de enkelte produkter og måle dit eget bryst for at finde den rette størrelse.

Pas godt på dig selv i ammeperioden: Find ammeindlæg her og lindrende creme til brystvorter her.