Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Fri fragt over 249 kr. for medlemmer

Levering 1-3 hverdage

Levering 1-3 hverdage

Dansk apotek
Sygdomme og symptomer Hudpleje Kosttilskud og vitaminer Personlig pleje Børn og baby Fritid og helbred Dyr Sex og samliv Rejser Recept og medicin
Personlig pleje

Fluor i tandtråd, tandpasta og mundplejeprodukter

Debatten om fluor dukker af og til op i den offentlige debat, og vi får ofte spørgsmål til fluor i tandplejeprodukter. Her får du fakta om fluor, og hvorfor det er vigtigt for vores mundhygiejne.

App - Fluor i tandpasta-1.png
Artikel af Webapoteket 25.01.2023

Forbrugerrådet Tænk havde i april 2019 en artikel, hvor de testede tandtråd for fluorstoffet PTFE - også kendt som teflon. Når man hører ordet "fluorstoffer", er det naturligt at tænke på fluor, som findes i tandpasta og tandtråd, men fluor og fluorstoffer er ikke det samme, og de har forskellig effekt på vores helbred og verden omkring os.

Fluorstoffer og fluorid er to forskellige ting

Fluorstoffer er kemiske forbindelser, som går under mange navne, f.eks. PTFE, PFC, PFAS, perfluorerede stoffer, fluorcarbon og organisk fluor. De har egenskaber, der kan gøre et produkt vand-, fedt- og snavsafvisende. Derfor anvendes de i mange ting, som f.eks. fodtøj, udendørstøj, fødevareemballage og produkter til personlig pleje - heriblandt også tandpleje.

Tandtråd der indeholder PTFE har den fordel, at tråden glider nemmere mellem tænderne, ikke flosser og samtidig er meget stærk. Det har dog vist sig, at disse fluorstoffer kan give problemer med sundheden og skade miljøet og at brugen af dem derfor bør begrænses. Miljøstyrelsen arbejder sammen med en række EU-lande på at få forbudt problematiske fluorstoffer løbende.

Fluor i tandpleje er okay

Det meste tandpasta og en del tandtråd indeholder fluorid, også kaldet uorganisk fluor. Det er ikke det samme som fluorstoffer, der bruges i tekstil til tøj eller fødevareemballage. Fluor i tandplejeprodukter er et andet stof. Der ligger masser af forskning, der dokumenterer, at fluorid styrker emajlen på dine tænder og på den måde forebygger huller i tænderne. Der er derfor ingen fare ved at anvende tandpasta eller tandtråd med uorganisk fluor. Dansk Tandlægeforening anbefaler, at man anvender tandpasta med fluor.

Hvis du ønsker at undgå organiske fluorstoffer som PTFE i f.eks. tandtråd, skal du kigge på pakningen. De fleste producenter oplyser om deres tandtråd indeholder PTFE. Der findes i dag et bredt udvalg af tandtråd.

Kilder : Kemi.Tænk Fluorstoffer derfor er de problematiske Kemi.Tænk Er tandpasta farligt

Andre produkter

Spar 25%
GUM Original white tandtråd
30 m
GUM Original white tandtråd
Tandtråd til fjernelse af misfarvninger
35,95 kr. 26,96 kr.
Spar 25%
GUM expanding floss
30 m
GUM expanding floss
Tynd tandtråd voksbehandlet
31,00 kr. 23,25 kr.

Relaterede artikler

Når du handler på Webapoteket.dk, handler du med Gazelle Online Apotek, CVR: 38101994