CBD – naturligt og bæredygtigt planteekstrakt fra Cannabis Sativa L

CBD er et naturligt planteekstrakt fra cannabisplanten. Forskning viser, at CBD har en høj optagelse i kroppen, når det enten påføres huden eller intranasalt (gennem næsens slimhinder), og at ekstraktet har en gavnlig effekt på blandt andet nogle autoimmune sygdomme.

 

Hvad er CBD?

Forkortelsen CBD står for cannabidiol, som er et naturligt forekommende ekstrakt fra hampeplanten. CBD kan blandt andet udvindes af Cannabis Sativa L, der er kendetegnet ved at have et meget lavt indhold af det euforiserende stof tetrahydrocannabinol (THC). Produkter, der indeholder CBD fra Cannabis Sativa, har derfor ingen sporbar mængde af THC og virker på ingen måde euforiserende.

 

Sådan virker CBD

Vores krop indeholder fra naturens side endocannabinoider i det endocannabinoide system. Dette system styrer blandt andet kroppens immunforsvar, vores søvn, og hvordan vi reagerer på eksterne faktorer som f.eks. forurening, støv og pollen.

Når vi indtager produkter med CBD, vil CBD’en kunne afhjælpe de ubalancer og uhensigtsmæssige reaktioner, vores krop har, f.eks. i forbindelse med autoimmune sygdomme. På den måde kan kroppen hjælpes tilbage i en naturlig balance. Det sker ved, at CBD'en korrigerer kroppens systemer og på den måde afhjælper og lindrer CBD'en ikke blot de generende symptomer, men medvirker også til, at kroppen reagerer mere hensigtsmæssigt, så symptomerne slet ikke opstår.

CBD kan desuden virke smertelindrende ved at påvirke forskellige receptorer i vores krop.

CBD optages betydeligt mere effektivt gennem huden eller gennem næsens slimhinder sammenlignet ned en oral behandling. Studier viser, at ved oral behandling optages mellem 6 og 19 procent af den effektive CBD i kroppens systemer, mens 45 procent optages, når CBD påføres huden. Når CBD indtages gennem næsen, optages mellem 34 og 46 procent. Dette er med til at understøtte effekten af behandling med CBD.

Endelig viser forskning, at effekten er betydeligt større ved naturligt CBD end ved CBD, som er fremstillet kemisk i laboratorium.

 

Hvilke sygdomme og symptomer kan behandles med CBD?

Forskning har vist, at CBD har effekt i forhold til at afhjælpe autoimmune sygdomme og reaktioner, ligesom det er påvist, at CBD har en antiinflammatorisk effekt. Derfor kan CBD anvendes til behandling af f.eks. psoriasis, atopisk eksem, luftvejsirritation (f.eks. forårsaget af høfeber), søvnbesvær (f.eks. forårsaget af tørre slimhinder) samt hormon- eller stressrelateret hårtab. CBD kan også virke smertelindrende ved at interagere med forskellige receptorer i huden.

  • Effekt på autoimmune sygdomme, som f.eks. psoriasis
  • Antiinflammatorisk effekt
  • Kan også virke smertelindrende ved at interagere med receptorer i huden

 

 

Kilder:
CANNASEN research
GH Medical
CANNASEN CBD

 

Webapoteket, senest opdateret juli 2024