Tørre øjne

Tørre øjne

Her på siden finder du øjendråber og øjengel, som virker smørerende, fugtende og lindrende på tørre øjne.

Øjnene er et følsomt område, og derfor er det vigtigt, at du trygt og sikkert kan finde det bedste lindrende middel for dig til dine tørre øjne.

Vores apoteksfaglige personale har nøje udvalgt midlerne, du finder her på siden, og vi står klar til at vejlede og rågive, hvis du er usikker på dit valg.


Symptomer på tørre øjne


Hvis dine øjne føles tunge og trætte, eller du har en fornemmelse af grus i øjnene, rindende øjne og tågesyn, kan det være tegn på øjentørhed. Det lyder skørt, at det kan være et tegn på, at øjnene er tørre, hvis de løber meget i vand. Det er dog et typisk symptom og øjets eget forsøg på at kompensere for tørheden, som i bund og grund opstår, fordi den tårefilm, som skal beskytte øjet, er nedsat.

  • Tunge og trætte øjne

  • Følelse af at have grus i øjnene

  • Øjnene løber i vand

  • Tågesyn


Hvorfor får man tørre øjne?


Tørre øjne kommer af en for lille mængde tårefilm, enten fordi tåreproduktionen er nedsat, eller fordi en ændret tåresammensætning får væsken til at fordampe for hurtigt. Det vil sige, at øjet ikke bliver fugtet og smurt automatisk, som det bør.

Tørre øjne skyldes oftest nedsat tåreproduktion. Det ses tit, når man kommer op i alderen. Cirka hver fjerde dansker over 50 år lider af tørre øjne. Tørre øjne kan også skyldes langvarig brug af kontaktlinser, skærmarbejde, aircondition, tørt indeklima og visse former for lægemidler.

Desuden oplever kvinder oftere at få tørre øjne end mænd. Hormonelle forandringer som overgangsalder og graviditet kan også forårsage tørre øjne.

  • Nedsat tåreproduktion - ses ofte ifm. alderdom

  • Ændret tåresammensætning

  • Langvarig brug af kontaktlinser

  • Skærmarbejde

  • Aircondition

  • Tørt indeklima

  • Visse typer lægemidler kan give tørre slimhinder, hvilket også kan påvirke øjnene

  • Visse sygdomme, f.eks. diabetes, gigt, stofskiftesygdomme og Sjøgrens syndrom


Behandling af tørre øjne


At have tørre øjne er først og fremmest generende, men det kan også øge risikoen for skader i øjets slimhinde og hornhinde. Derfor er det vigtigt, at du finder den rette behandling.

Hvis du får problemer med synet eller får smerter i øjnene, anbefaler vi, at du straks taler med din egen læge.

Når man behandler tørre øjne, drypper man dem med en væske, som ligner kroppens egen naturlige tårrefilm. Alle præparaterne kan anvendes efter behov. Du skal dog være opmærksom på, at flere af varianterne er konserverede og dermed kan give en allergisk reaktion over for dråberne med tiden. Derfor anbefaler vi, at du holder pauser med dråberne i dage/uger og løbende vurderer, om du fortsat har behov for dem. Det kan være en fordel at bruge konserveringsfrie dråber. Disse er ofte dyrere end de konserverede varianter og er oftest pakket i enkeltdosisbeholdere.

Bruger du kontaktlinser, skal du sikre dig, at dråberne mod tørre øjne kan anvendes sammen med kontaktlinser.


Øjendråber til tørre øjne


Spray til øjenlåget:

Nogle midler er udformet som en spray, der er designet til at spraye direkte på øjenlåget, hvorefter den smørende væske selv fordeler sig i øjet. Hvis man har en lidt rystende hånd er disse lette at anvende. Prøv for eksempel Tearsagain Spray.


Gel-dråber:

Øjendråber i en konsistens som gel hæfter godt ved og virker derfor i længere tid. Geldråber kan dog sløret synet, lige efter man har dryppet dem i øjet, og derfor er de fordelagtige at anvende om natten. Prøv for eksempel Systane øjendråber.


Almindelige øjendråber:

Almindelige øjendråber slører ikke synes ved brug, og disse er derfor gode at anvende om dagen efter behov. Prøv for eksempel Thealox Duo øjendråber, Viskøse øjendråber eller Apotekets Visyn øjendråber, som er saltvandsopløsning, der er velegnet mod tørre øjne på grund af ydre faktorer, såsom støv, tobaksrøg, air conditioning og langvarigt arbejde ved en computerskærm.


Læs mere om tørre øjne og behandling af det i artiklen her >>