Brentan Vaginal

Produkter i kategorien

Brentan® (miconazolnitrat)
Vaginalcreme 20 mg/g, Brentan Bløde Vaginalkapsler 400 mg og 1200 mg
Brentan bruges til infektioner i skeden forårsaget af miconazolfølsomme svampe.
Dosering: Anvendes ved sengetid. Vaginalcreme: 5 g i gang daglig i 15 dage. Vaginalkapsler 400 mg: 1 vaginalkapsel i 3 dage. Vaginalkapsler 1200 mg: 1 vaginalkapsel 1 gang. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til patienter med kendt allergi overfor indholdsstofferne. Patienter som bruger blodfortyndende medicin (fx warfarin), tabletter mod diabetes eller medicin mod epilepsi (fenytoin) skal tale med lægen først. Ved symptomer på allergi bør behandlingen stoppes. Må kun anvendes til gravide og ammende efter aftale med lægen. Påpasselighed med hygiejnen er vigtig for at undgå at få en infektion igen. Brug ikke Brentan samtidig med kondom eller pessar, da Brentan kan ødelægge gummiet, så preventionen ikke virker. Seksualpartnere bør måske også behandles. Bivirkninger: Meget sjældne: Pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. overfølsomhed, udslæt (nældefeber), hævelser, krampelignende smerter i bækkenet, brændende fornemmelse i kønsorganerne, skedeirritation, allergisk reaktion, kløe, nældefeber, udflåd.Pakninger og priser: Vaginalcreme 78 g (kr. 120,30). Vaginalkapsler 400 mg: 3 stk., kr. 85,35. 1200 mg: 1 stk., kr. 76,15. Der henvises til dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk.
Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk. McNeil Denmark ApS, tlf. 70 20 52 12. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info@its.jnj.com.
Januar 2015.