Brentan Creme

Brentan® creme 20 mg/g (miconazolnitrat)
Anvendelse: Hudinfektioner på fødder eller andre steder på huden forårsaget af miconazolfølsomme svampe. Dosering: Voksne og børn: Påsmøres det angrebne hudområde 2 gange daglig. Behandlingen fortsættes 1-2 uger efter symptomfrihed. Særlig brugsvejledning ved infektioner på fødderne findes i pakningen. Forsigtighedsregler: Bør ikke anvendes til patienter med kendt allergi overfor indholdsstofferne. Ved symptomer på allergi bør behandlingen stoppes. Undgå kontakt med øjnene. Bør ikke anvendes til behandling af svampeinfektioner i hårbund, skæg og negle. Må ikke anvendes til børn under 2 år uden lægens anvisning. Kan anvendes til gravide Bør ikke anvendes til ammende da erfaring savnes. Bivirkninger: Sjældne: Hudirritation, kontakteksem, rødme, brændende fornemmelse i huden, nældefeber, hududslæt, kløe. Pakninger: creme 15 g, 30 g, og 50 g. Der henvises til dagsaktuel pris på www.medicinpriser.dk. Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk. McNeil Denmark ApS, tlf. 70 20 52 12. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info@its.jnj.com. December 2013.

Brentan Creme



Brentan Creme er et håndkøbslægemiddel, der virker svampedræbende. Lægemidlet anvendes mod hudinfektioner, der skyldes svamp og kan fx anvendes på fødderne.



Brentan Creme 20 mg/g findes i tre pakningsstørrelse med 15, 30 og 50 g.