Aptus

Aptus – sundhed og velvære til hunde og katte

Produkterne fra Aptus er udviklet til at understøtte trivsel, livskvalitet og sundhed for kæledyr i alle aldre. Aptus er et finsk mærke, som siden 1990’erne har været en del af kæledyrs hverdag, og som fortsat har én mission: at forbedre vores kæledyrs velbefindende.

I serien finder du blandt andet produkter til opretholdelse af god mundhygiejne, støtte ved uro og stress, ledstøtte og produkter mod mave-tarm-problemer.



Til mundhygiejne – forebyg plak og dårlig ånde

En god mundhygiejne opretholdes ved regelmæssig tandbørstning i hjemmet - gerne dagligt. Plak påvirker både tænder og tandkød og kan medføre dårlig ånde, tandsten og løse tænder. Dårlig mundhygiejne hos kæledyr kan også have en effekt på deres generelle helbred og kan føre til andre helbredsproblemer som sygdomme i hjerte, nyrer og lever, da bakterier fra munden kan transporteres med blodet til resten af kroppen. Der er derfor god grund til at hjælpe dit kæledyr med at opretholde en god mundhygiejne, og det kan du let gøre med produkter fra Aptus.

  • Aptus bucacat pasta - enzymbaseret tandpasta til katte, som forebygger dårlig ånde, plak og tandsten.

  • Aptus bucadog pasta - enzymbaseret tandpasta til hunde, som bekæmper dårlig ånde, plak og tandsten.

  • Aptus plaque buster - fodertilskud til hunde og katte, som bidrager til renere tænder og bedre ånde.

  • Aptus bucadog tyggelapper - enzymbaserede tyggelapper, som vedligeholder og understøtter god mundhygiejne hos hunde. Tyggelapperne fås til både små hunde og store hunde.


Til støtte ved uro og stress – når dit kæledyr har behov for ro

Det er normalt, at kæledyr kan være utrygge eller nervøse i uvante situationer, f.eks. hvis de er alene hjemme, til dyrlægebesøg, eller når der er fyrværkeri til nytår.

Hvis din hund eller kat reagerer på uvante situationer, kan du støtte det med beroligende fodertilskud som Aptus Relax, der er et naturligt fodertilskud, som indeholder fiskeprotein-hydrolysat og L-tryptofan, der har en afslappende effekt.

  • Findes som tyggebidder med kyllingesmag og som flydende formulering.

  • Kan anvendes både dagligt og ved særlige situationer, som dyrlægebesøg eller nytår.


Til ledstøtte – hjælp til bevægelighed og mobilitet

Ledsundhed er vigtigt for kæledyrs trivsel - især hos ældre, prædisponerede eller meget aktive dyr. Gigt er en almindelig tilstand, som opstår, når leddene er beskadigede og betændte. Slidgigt er den hyppigste form for gigt hos hunde og katte, og skyldes ofte nedbrydning af brusk i leddene. Slidgigt kan forårsage smerte og nedsat bevægelighed. Tegn på leddegigt ses ved stivhed i kroppen, nedsat lyst til at lege eller bevæge sig, samt ændringer i adfærd.

Du kan med fordel understøtte leddene hos dit kæledyr med Hop-Flex kosttilskud, som fås til både små hunde og katte samt større hunde.

  • Aptus Hop-Flex Mini kan anvendes af mindre hunde og katte, mens Aptus Hop-Flex er velegnet til større hunde.

  • Indeholder grønlæbet musling og omega-3, som understøtter god ledfunktion, mobilitet og ledstruktur.


Til fordøjelsen – når maven har brug for støtte

Ligesom en sund fordøjelse er vigtig for mennesker, er en sund fordøjelse også vigtig for hunde og katte. Mave-tarm-udfordringer er normale hos hunde og katte, og ubalance i fordøjelsen kan opstå i forbindelse med diarré, antibiotika eller ved ændringer i foder.

Aptus tilbyder en række fodertilskud, som er udviklet med henblik på at genoprette kæledyrets balance i tarmen.

  • Aptus attapectin - væskebindende fodertilskud til hunde og katte, som beskytter tarmslimhinden.

  • Aptus bonbelly - fodertilskud med probiotika, præbiotika og postbiotika, der genopretter og beskytter tarmfloraen.

  • Aptus nutrisal - anvendes i forbindelse med mave-tarm-problemer, hvor der er behov for genoprettelse af væskebalancen


Med en mission om at forbedre kæledyrs velbefindende

Aptus startede i Finland og er i dag en del af Orion Pharma, som udvikler og markedsfører lægemidler til både dyr og mennesker. Aptus forsker og udvikler kvalitetsprodukter i samarbejde med dyrlæger og eksperter i dyresundhed. De har en mission om at forbedre kæledyrs velbefindende i samarbejde med ejeren.



Få rådgivning hos Webapoteket

Har du spørgsmål om valg og anvendelse af Aptus-produkter? Kontakt vores farmaceuter og farmakonomer for personlig rådgivning via chat, e-mail eller telefon. Vi er klar til at rådgive dig.