Der findes forskellige typer og grader af forstoppelse. Er der tale om en mildere grad, kan forstoppelse i mange tilfælde forebygges og afhjælpes ved brug af disse råd:

  • Spis regelmæssigt og gerne fiberrigt
  • Drik rigeligt med væske i løbet af dagen
  • Dyrk motion mindst en ½ time hver dag
  • Gå på toilettet, så snart trangen er der

Hvis disse råd ikke er tilstrækkelige, kan det være nødvendigt med brug af lægemidler. Hvilket lægemiddel, du skal tage, afhænger af, hvilken type og grad af forstoppelse du har.

Vær dog opmærksom på, at hvis du i en længere periode har haft problemer med maven, anbefaler vi altid, at du kontakter din læge.

Herunder kan du læse mere om de forskellige typer af forstoppelse, symptomer og vores råd til behandling

 

Akut forstoppelse


Kendetegn:

  • Akut forstoppelse ses ved personer, der normalt ikke har fordøjelsesproblemer
  • Akut forstoppelse opstår som regel i forbindelse med en rejse, inaktivitet, psykisk pres eller i forbindelse med væsketab

Vores anbefaling til behandling:
Til behandling af akut forstoppelse anbefaler vi peristaltikfremmende midler, dvs. midler som øger tarmens naturlige bevægelser. Dette kan f.eks. være Dulcolax eller Toilax, som begge indeholder det aktive stof bisacodyl. Fælles for disse afføringsmidler gælder, at vi kun anbefaler dem til kortvarig behandling af forstoppelse. Dulcolax og Toilax fås begge som tabletter, og virkningen indtræder efter 6-12 timer. Doseringen er almindeligvis 1-2 tabletter om aftenen.
Ved akut og svær grad af forstoppelse kan det være nødvendigt at indlede behandlingen med et lokalvirkende middel i endetarmen, et såkaldt lavement, såsom Microlax Rektalvæske. Microlax virker allerede inden for 5-15 minutter. Vores anbefaling er ikke at bruge dette som fast behandling.

Kronisk forstoppelse


Kendetegn:

  • Kronisk forstoppelse er den mest hyppige form for forstoppelse, og du vil typisk have afføring to eller færre gange om ugen
  • Ved kronisk forstoppelse oplever man knoldet afføring og hård mave, og du vil oftest ikke føle, at tarmen er fuldstændig tømt efter et toiletbesøg
  • Kronisk forstoppelse kan blandt andet skyldes sygdom, væske mangel, uregelmæssige afføringsvaner, graviditet eller fiberfattig kost

Vores anbefaling til behandling:
Til behandling af kronisk forstoppelse anbefaler vi afføringsmidlet Magnesia. Når du anvender Magnesia, er det vigtigt, at du husker at drikke rigeligt vand, da det har betydning for den afførende virkning af tabletterne.
Hvis du oplever en utilstrækkelig effekt af Magnesia og samtidig ikke har et stort væske indtag, anbefaler vi i stedet en anden type osmotisk virkende afføringsmiddel f.eks. være Gangiden, som vil give nogle en oplevelse af en mere stabil afføring. Gangiden er et pulver, der opløses i vand og drikkes herefter. Det virker ved at blødgøre afføringen, og dermed lette tømningen af tarmen.
Det er vigtigt at huske på, at doseringen af Gangiden til kronisk forstoppelse bør justeres løbende ud fra udseendet og hårdheden af afføringen. Til dette kan nedenstående tabel være en hjælp. 

- Din afføring skal helst se ud som type 3 og 4
- Hvis din afføring ser ud som type 1 og 2, skal du øge din dosis af Gangiden
- Hvis din afføring ser ud som type 5, 6 og 7, skal du nedsætte din dosis af Gangiden

Bristolskala for afføringstyper

Effektive produkter til forstoppelse:

Gangiden →

Magnesia →

Microlax Rektalvæske →

Dulcolax →

Toilax →

 

 

Webapoteket 2023