Hudsvamp

Hudsvamp

Hudsvamp er et begreb, der dækker over forskellige typer af svamp i huden. Det kan for eksempel være fodsvamp, ringorm, svamp i skridtet, svamp mellem tæerne eller svamp under brystet.

Svamp i huden kan give flere gener og være rigtig ubehageligt. Er du ramt af hudsvamp, findes der heldigvis midler, du kan anvende til at behandle lidelsen.

Her på siden har vores apotekspersonale samle nøje udvalgte midler mod svamp i huden, så du kan være sikker på at få en effektiv og virkningsfuld creme.


Hvorfor får man svamp i huden?


Svamp i huden kan ramme alle, og skyldes en infektion med enten gærsvampe, såsom Candida og Malassezia furfur, eller dermatofytter, som er de mest almindeligste typer af svamp i huden. Gærsvampe findes normalt på huden, mens dermatofytter normalvis ikke forekommer på huden.

Dermatofytter smitter særligt i svømmehaller og omklædningsrum, hvor mange personer er samlet og kan smitte hinanden. Denne type svampeinfektion er årsag til blandt andet neglesvamp og fodsvamp samt ringorm (svamp på kroppen).

Gærsvampe findes normalt på huden, men kan vokse sig større og give gener ved fugt og varme, eller hvis der sker forandringer i kroppen. Det kan være ved antibiotikabehandling, sukkersyge, svækket immunsystem, hormonforandringer og lignende. Gærsvampe kan give svamp under brystet, svamp i lysken, intimsvamp og svamp i armhulen.


Symptomer på hudsvamp


Hvilke symptomer der kommer til udtryk, når man er ramt af hudsvamp, og hvordan svamp i huden ser ud, afhænger af hvilken type svamp, man er smittet med, og hvilket område i huden og på kroppen der er ramt.

Er du i tvivl om, hvorvidt du er ramt af svamp i huden, eller hvilken type svampeinfektion der er tale om, kan det være en god idé at kontakte lægen. Din læge kan stille diagnosen og sørge for en korrekt behandling af hudsvampen.


Fodsvamp


Fodsvamp er en af de hyppigste former for hudsvamp. Her er symptomerne kløe, svie og sprækkedannelse i huden. Fodsvamp ses ofte mellem tæerne, men kan forekomme på hele fodsålen. Der kan desuden forekomme tør hud, afskalning samt en brændende fornemmelse mellem tæerne eller på fodsålerne.

  • Kløe, svie og sprækkedannelse i huden

  • Ses ofte som svamp mellem tæerne


Ringorm


Ringorm er svamp på kroppen og har ikke noget med orm at gøre. Navnet kommer af udseendet på denne type svamp i huden. Ringorm kan give symptomer som kløe og udslæt, der viser sig som røde, ringformede pletter i huden på kroppen. Ringen er ofte rød og skællende i kanten, og har en normal farve i midten.

  • Kløe

  • Udslet, der viser sig som røde, ringformede pletter i huden på kroppen


Svamp i lysken, armhulen og under brystet


Svamp ses også i hudfolder, som f.eks. svamp under brystet, lyskesvamp og svamp i armhulen, hvor der er fugtigt og varmt. Her ses symptomer som rødt udslæt, irritation, kløe, svie, ødelagt hud og skældannelse.

Svamp kan også findes på hals, øverste del af kroppen og på armene. Her viser det sig som udslæt, der skæller let og kan være lyst eller rød/mørk i farven.

  • Svamp ses ofte i hudfolder, hvor der er lunt og fugtigt

  • Almindelige symptomer er udslet, irritation, kløe, svie, ødelagt hud og skældannelse


Behandling af svamp i huden


Hudsvamp kan behandles med håndkøbslægemidler i form af creme. Creme mod svamp i huden indeholder lægemidler, der virker ved at ødelægge svampenes cellevægge og derved dræbe svampen.

På Webapoteket finder du håndkøbslægemidler mod hudsvamp, som kan anvendes ved både ringorm (svamp på kroppen), fodsvamp samt Pityriasis versicolor, der er en infektion med gærsvampen Malassezia furfur. Uanset hvilken form for hudsvamp du er ramt af, kan du således finde midler til behandling af lidelsen.

Herunder kan du se nogle af de cremer mod svamp i huden, som du kan købe på Webapoteket:

  • Brentan creme mod svamp er en svampedræbende creme, som indeholder lægemidlet Miconazol. Brentan creme kan anvendes til behandling af fodsvamp og svamp på kroppen.

  • Nizoral creme er et svampemiddel, som indeholder lægemidlet Ketoconazol, og kan anvendes ved svamp i huden og skæleksem (seboroisk dermatitis).

  • Finigen creme mod hudsvamp indeholder lægemidlet Terbinafin, og kan anvendes mod både fodsvamp, ringorm og Pityriasis versicolor.

  • Lamisil Once er en svampedræbende creme, der effektivt bekæmper fodsvamp, og som kun skal påsmøres en enkelt gang.


Du kan læse mere om lægemidlerne under hvert enkelt produkt. Har du spørgsmål til, hvilken creme mod svamp i huden du skal vælge, eller hvordan du anvender det enkelte produkt, er du mere end velkommen til at spørge vores apotekspersonale.


Gode råd til forebyggelse af hudsvamp


Svamp i huden er almindeligt set, og det er noget, de fleste kommer til at opleve i løbet af deres liv - måske endda flere gange. Hudsvamp kan let behandles med lægemidler i håndkøb, men der kan alligevel være god grund til at tage sig nogle forholdsregler for at mindske risikoen. Der er flere ting, du kan gøre for at forebygge:

  • Undgå at komme i tæt kontakt med katte, hunde og andre mennesker, som kan have en svampeinfektion

  • Tør hudfolder, fødder og tæer grundigt når du har været i bad

  • Brug klipklappere eller badesko i svømmehaller og omklædningsrum

  • Skift strømper dagligt og sørg for at fødderne får luft


Selvom du laver disse forebyggende tiltag mod svamp i huden, kan du dog stadig risikere at få en svampeinfektion. Er det tilfældet, er det vigtigt, at du behandler infektionen hurtigst muligt.