Sådan behandler du bedst vabler, ligtorne og hælrevner

Hvorfor er det så let at få problemer med fødderne – og hvad kan man gøre for at undgå ubehaget? Læs mere om hvordan du behandler og forebygger vabler, ligtorne og hælrevner her.

 

VABLER: Hvorfor får vi dem?

Vabler er skader på huden, som skyldes vedvarende friktion eller tryk – typisk fra fodtøj. Proteinerne i hudens epidermiske lag og den nedre membranzone mister evnen til at cirkulere, og resultatet er en intercellulær spalte, fyldt med serum og lymfe fra de omgivende kar, som danner spændte, elastiske vabler. Vabler er ofte yderst smertefulde og kan lægge en effektiv dæmper på lysten til at være aktiv – men de kan både forebygges og heles helt, hurtigt og uden ardannelse, hvis de beskyttes mod komplikationer, der modarbejder helingsprocessen.

 

Hvordan behandles vabler?

Vabelplastre, der er baseret på hydrokolloid-teknologi, giver optimale betingelser for en hurtig heling ved at absorbere lymfevæsken og sikre et fugtigt helingsmiljø. Plastrene er hypoallergene og vand-, smuds- og bakterieafvisende. Samtidig virker de trykaflastende og lægger en effektiv dæmper på smerten fra det øjeblik, de sættes på. De skal ikke skiftes ofte, men bliver siddende i flere dage. Se vabelplastre fra Compeed her.

 

LIGTORNE: Hvorfor får vi dem?

En ligtorn er en lokaliseret fortykning af huden som følge af vedvarende tryk eller friktion på et bestemt område – typisk fra sko, der er for smalle. De kommer ikke, fordi man en sjælden gang har spidse sko på til fest – men ved vedvarende brug af for smalle sko. Kroppen prøver at beskytte sig mod trykket ved at overproducere hudceller, og denne proces skaber hårde lag af sammenpresset, cementagtig hud. Nu reagerer kroppen ved at optrappe dannelsen af nye hudceller i området, men det gør kun problemer værre. Gentagne tryk tvinger de døde hudceller ind i en kegleform, som skubbes dybere ned i hudlagene. Når keglen når nerveenderne, er resultatet smerte. Der kan også opstå småblødninger omkring ligtornen.

 

Hvordan behandles ligtorne?

Selv en behandlet ligtorn vil komme igen, hvis årsagen ikke fjernes. Har man tendens til ligtorne, er det med andre ord klogt at vælge sko med større bredde. Hydrokolloid-baserede ligtornsplastre danner en stødpude, minimerer det direkte tryk på ligtornen og giver umiddelbar smertelindring. Hydrokolloid-partiklerne skaber et fugtigt miljø, som fugter og blødgør ligtornen, så den fjernes skånsomt. Plastrene fås også i en aktiv version med salicylsyre, som tænger ind i tornen og har en opløsende effekt, der hjælper med at fjerne ligtornen.
Til forebyggelse fås et specielt ligtornplaster tilsat en ekstra fugtgivende ingrediens. Se ligtorneplastre fra Compeed her.


Hvornår bør du søge læge ved ligtorn?

  • Hvis ligtornen er meget smertefuld eller betændt
  • Hvis man har diabetes eller dårligt blodomløb
  • Selv relativt små skader på foden kan føre til et åbent, infektiøst sår (f.eks. diabetisk fodsår), der har svært ved at hele

 

HÆLREVNER: Hvorfor får vi dem?

Hælrevner er revneformede åbninger i den ofte hårde hud, der dækker den bageste underside af hælen i en halvmåneform. Revnernes øverste kanter er hårde og kan brede sig så dybt ind i hudens levende lag, at de bløder. Hælrevner skyldes ofte, at huden er tør. De kan også komme, hvis man står op i lange perioder - eller de kan skyldes overvægt og/eller sko med åben hæl. Når fodtøjet ikke har en fast hælkappe, slipper hælen skosålen for hvert skridt, og hælene får et lille stød, når foden sættes i. Hælrevner kan være yderst smertefulde at stå og gå på, og uden behandling kan de blive alvorlige, fordi det åbne sår kan blive inficeret.

 

Hvordan behandles hælrevner?

Smertefulde hælrevner behandles med et hydrokollid-baseret plaster, der lindrer og heler de tørre og sprukne hæle ved at danne en pude og skabe et optimalt, fugtigt helingsmiljø. Plastret skjuler også de ofte grimme revner for omgivelserne og bliver siddende i op til 3-4 dage. Tørre og sprukne hæle kan forebygges med en speciel hælcreme, der fugter og lindrer. Find f.eks. Apotekets hælcreme her.

 

 

Webapoteket, juli 2020