Falske lægemidler

På verdensplan udgør produktion og salg af falske lægemidler et kæmpe problem. WHO estimerer, at ca. 1-10% af den medicin, der er på verdensmarkedet, er såkaldt ”counterfeit medicine”, dvs. forfalsket medicin. Denne tendens med flere og flere forfalskede lægemidler i omløb er en alvorlig trussel imod patientsikker-heden. Udover at sætte sit helbred på spil risikerer man også at blive snydt! Med det stadigt stigende on-line salg af lægemidler kan det være lidt af en jungle at finde ud af, om man køber den ægte vare. Derfor er det også vigtigt at handle fra legale online apoteker.

Godkendte online apoteker i EU skal have følgende symbol på hjemmesiden: 

Når man klikker på dette ikon, så vil man ryge direkte til Lægemiddelstyrelsens liste over godkendte online apoteker.  https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/apoteker/koeb-og-salg-af-medicin-paa-internettet/apoteker-der-lovligt-saelger-medicin-paa-nettet/

Det gælder i øvrigt, at alle online apoteker, der lovligt sælger lægemidler, linker til det pågældende EU-lands myndigheder. Man må desuden kun købe receptpligtig medicin fra online apoteker, hvis medicinen bliver sendt fra et EU-land eller fra et af EØS-landene (Island, Lichtenstein og Norge), og hvis disse krav er opfyldt 

• Medicinen skal være til personlig brug (man må fx ikke købe det for at sælge det videre)
• Medicinen må ikke være til dyr
• Medicinen må ikke indeholde doping eller euforiserende stoffer

Hvad skal du være opmærksom på?

Her nogle gode råd til hvad man generelt skal være opmærksom på ved hjemmesider for ikke at blive snydt og dermed IKKE køber falske lægemidler:

• Vær på vagt over for søgeresultater, hvor søgemaskinens beskrivelse af et website indeholder produktnavne efterfulgt af lokkende udtryk som "billig" eller "gratis fragt".
• Få sælgerens identitet og kontaktoplysninger bekræftet. Indtast sælgerens websiteadresse på fx WHOIS, DENIC eller AFNIC og tjek, om deres registreringer stemmer overens med oplysningerne på sælgerens website.
• Læs andre kunders anmeldelser af websitet.
• Sammenlign priserne med den officielle netbutik (f.eks. de officielle medicinpriser på www.medicinpriser.dk). Stol ikke på websites, der tilbyder ekstremt attraktive tilbud på nettet.
• Læs de generelle salgsbetingelser og kontrollér, at de som minimum overholder forbrugerrettighederne.
• Pas på websites med dårligt design og sprog.
• En typisk fupbutik er lavet af udenlandske it-svindlere, og sprog og priser er derfor oftest ”oversat til dansk” ved hjælp af maskiner med dårligt dansk og åbenlyse grammatiske fejl til følge. Valutaomregningsmaskiner runder hverken op eller ned, så velkendte danske priser som 299 kroner er en sjældenhed på fupbutikkerne. I stedet er priserne skæve som f.eks. 243,67 kroner.
• Hold skarpt øje med webadressen, når du fra eksempelvis Google klikker dig ind på en bestemt netbutik. It-svindlerne kan nemlig hacke seriøse netbutikker, så du omdirigeres og i stedet havner i en fupbutik. Webadressen vil dog i de fleste tilfælde afsløre, om du er endt det rigtige sted.
• Betal ALTID med betalingskort så du har mulighed for at benytte dig af indsigelsesordningen.
• Sidst men ikke mindst: Undgå hjemmesider der tilbyder receptpligtig medicin uden recept

Hvilke farer løber man ved at bestille forfalskede lægemidler?

Forfalskede lægemidler kan være farlige for forbrugernes sikkerhed og sundhed, da de ofte ikke opfylder de samme sundheds- og sikkerhedsmæssige krav som originalerne (= godkendte lægemidler), der er underlagt streng kontrol fra det øjeblik man begynder fremstillingen til det udleveres til kunden inkl. efterfølgende sikkerheds- eller bivirkningsovervågning. I modsætning til dette er de forfalskede lægemidler ikke fremstillet under nogen form for kontrol og oftest under særdeles uhygiejniske forhold. Her er det ikke vigtigt, om der er en virkning eller om produktet er korrekt sammensat – nej, det, der er vigtigst er, at der er en fysisk lighed. Der er set eksempler på, at lægemidler fra sådanne steder indeholder alt muligt – rigtigt indholdsstof, men i mindre/større mængde end deklareret, andre lægemiddelstoffer, skadelige stoffer (fx borsyre, kølervæske eller rottegift) … eller slet ingen lægemiddelstoffer. Man har gennem årene således set mange eksempler på illegale fremstillingssteder af lægemidler og fælles for dem alle er, at bagmændene er del af kriminelle netværk.

Webapoteket juli 2017