Inkontinens - ufrivillig vandladning og beskyttelse

 

Vidste du at...

40% af alle danskere oplever inkontinens på et tidspunkt i livet

Inkontinens er ikke en sygdom, men et symptom på, at noget ikke fungerer optimalt. Både kvinder og mænd rammes af inkontinens.

 

Hvad er symptomerne på inkontinens?

Der findes grundlæggende to typer inkontinens – men mange flere grunde til, at man får det. Svækkede bækkenbundsmuskler, fødselsskader, overvægt, diabetes, neurologiske sygdomme og operationer er bare nogle af dem. De to typer er stress-inkontinens og tranginkontinens. Det er ikke ualmindeligt at lide af en kombination af de to typer (blandingsinkontinens). De to typer håndteres forskelligt, og det er derfor vigtigt, at du vælger den rigtige type beskyttelse.

  • Stress-inkontinens: Når du løfter, griner eller nyser

Drypper du, når du hoster, nyser, griner eller løfter tunge ting? Så er du muligvis stress-inkontinens. Stress-inkontinens har ikke noget med psykisk stress at gøre, men henviser til, at uheldene opstår, når blæren udsættes for belastning (stress). Stress-inkontinens skyldes, at bækkenbundsmusklerne, der støtter blæren, er blevet svækket, f.eks. i forbindelse med graviditet eller efter en prostataoperation. I disse tilfælde giver bækkenbundstræning og en stærk bækkenbund gode chancer for at blive symptomfri.

  • Tranginkontinens: Når det pludselig skal gå hurtig

Du oplever en pludselig trang til at tisse, og blæren tømmes, selv om du prøver at holde dig. Det kommer som regel uden noget særligt forvarsel, og der mistes fra moderate til store mængder urin. Du kan få brug for at lade vandet oftere end de sædvanlige 5-7 gange om dagen. Ofte også om natten. Dette problem betegnes også som overaktiv blære. Tranginkontinens er den mest almindeligt forekommende inkontinenstype hos mænd – ofte i forbindelse med en forstørret prostata. Tranginkontinens opleves også blandt kvinder.

 

Hvilket produkt skal jeg vælge?

Uanset alder og køn opleves inkontinens af de fleste som et ekstremt ubehageligt tab af kontrol. Ved at bruge den rigtige beskyttelse, kan du tage kontrollen tilbage. Almindelige hygiejnebind er designet til blod og ikke til at absorbere urin. Urin løber hurtigere og kan give lugtgener. Derfor er almindelige bind ikke løsningen. Det unikke ved alle produkterne fra TENA er, at de er udviklet til at urinen indkapsles, så du holdes tør og undgår lugtgener. Du kan få effektive inkontinensprodukter til alle behov og situationer, designet til hhv. mænd og kvinder i forskellige størrelser. Når du vælger produkt, er der to ting, der er afgørende: Pasformen og graden af inkontinens, dvs. hvor meget der lækkes ad gangen.


Graden af inkontinens:

Du kan på pakkerne se et antal dråber der er markeret, varierende fra 1-8 dråber, disse indikere sugeevnen på produktet. Ligeledes finder du betegnelserne let til middel til svær inkontinens. Her får du en guide til hvad du skal vælge, hvis du oplever:

  • Dryp = mindre vandladning
  • Let til Middel = ca. en espresso kop
  • Middel = 1/2 - 1 glas
  • Middel til Svær = ca. et stort glas vand
  • Svær = hel vandladning
  • Ultra = hel kraftig vandladning (suger mere end svær)

Pasform:

TENA har produkter udviklet til henholdsvis mandens og kvindens anatomi. Det betyder bl.a. at der er taget højde for:

  • Mænd tisser fremad 
  • Kvinder tisser nedad

Indlæg - hæftes fast inden i underbuksen via et lille stykke tape som er monteret på indlægget. Tapen vendes ned mod stoffet og fastgøres til underbukserne. Dermed sikres at indlægget bliver hvor det skal.

Pants - en blebuks til engangsbrug som anvendes i stedet for trusser/underbukser.

Derudover gælder ved større produkter, f.eks. TENA Pants og TENA Flex, der findes i forskellige størrelser, at du skal måle din livvidde og gå efter den, når du vælger størrelse.

 

Find let produkterne:

TENA til mænd → klik her

TENA til kvinder → klik her

TENA pleje-produkter → klik her

Alt TENA → klik her


Træn bækkenbunden:

 Empelvic puden træner og styrker bækkenbunden samtidig med at forebygge en lang række problemer relateret til bækkenbunden.

Der findes to forskellige puder: En til kvinder og en til mænd. Find dem begge → klik her

 

Produkter til børn → klik her 

 

 

Webapoteket, oktober 2023