Sådan behandler du sportsskader

Skader rammer ikke mig. Sådan tænker de fleste sportsfolk. Men, ingen kan vide sig sikker. Er uheldet først ude, er det ærgerligt ikke at være forberedt. Forløbet efter en skade afhænger af, om du straks efter uheldet foretager den korrekte førstehjælp eller ej. En korrekt behandling mindsker følgerne efter skaden og afkorter genoptræningsforløbet. Det betyder, at du hurtigere kan genoptage din idræt.

Der er visse faktorer, som øger risikoen for skader. I sæsonstarten ses der en overhyppighed af skader. Startes sæsonen op med for hård belastning, udsættes muskler og led, der har haft en træningsfri periode, for en overbelastning, som kan give skader. Det samme ses hos utrænede personer, og hos folk der starter for hårdt op efter en skadespause.
Selv hvis du er i god form, kan der opstå skader. Skifter du til en anden sportsgren, der belaster led og muskler på en anden måde, end du tidligere har været vant til, kan der også opstå skader. Mange skader ses ved mangelfuld opvarmning. Selv ved fornuftig træningsopstart og grunding opvarmning kan du aldrig fuldstændig udelukke risikoen for uheld.

Akutte skader eller overbelastningsskader

Behandling af akutte sportsskader

Den akutte førstehjælp går ud på at stoppe blødning, begrænse hævelsen og dæmpe smerten. Hævelse i vævet betyder nemlig, at de overrevne sener eller muskelfibre har svært at finde sammen igen, og når blodet størkner vil det give anledning til arvævsdannelse. Har du fået en akut skade, er det vigtigt straks at stoppe al aktivitet, så du kan begrænse og vurdere skadens omfang.
Førstehjælpen til akutte skader kaldes R.I.C.E. og består af fire trin: Ro, Is, Compression og Elevation.

Trin 1: Ro

Trin 2: Is

Nedkøl det skadede område, det dæmper smerten og begrænser hævelsen. Du kan anvende genbrugs-isposer f.eks. Nexcare COLD/HOT geleposer der findes i forskellige størrelser til ethvert behov, kemiske isposer f.eks. Jasper engangs-ispose med filtcover så den kan placeres direkte på huden eller tilsvarende produkter. For kraftig nedkøling kan give forfrysninger, vær derfor altid opmærksom på at lægge isposen i det medfølgende cover. Alternativt kan du lægge et tørklæde eller lignende mellem is og hud. Køl ned i cirka 10 minutter, og gentag hver anden time i 24 til 72 timer.

Trin 3: Compression (tryk)

Læg et elastikbind på (før isposen!). Dette punkt er meget vigtigt, men glemmes ofte. Kompressionen forhindrer udsivning af blod fra de ødelagte blodkar, mindsker hævelsen og afkorter dermed genoptræningsperioden. Juster forbindingen løbende, den et skal være stram, men ikke så stram, at huden bliver blålig eller føles “død”. Tag bindet af om natten!
Det betaler sig at anvende et elastikbind af god kvalitet f.eks. Jasper Flextape, der er et selvhæftende elastikbind.

Trin 4: Elevation

Inden for de første 24-72 timer skal den skadede legemsdel holdes over hjertehøjde, så ofte som det er muligt. Det mindsker hævelsen og aflaster det beskadigede område. Dvs hvis du fx. har en skade i foden, må du ned og ligge med foden hævet fx hvilende på en stor pude.

RICE-behandlingen fortsættes så længe, der er hævelse, eller hvis hævelsen/smerterne forværres når du går i gang igen. Akutte skader må aldrig varmebehandles eller masseres. Akutte skader vurderes om nødvendigt hos egen læge eller fysioterapeut. Kun hvis der er mistanke om brud eller svær ledbåndsskade, kan der være grund til at opsøge skadestuen. For en ankelskade vil det for eksempel være tilfældet, hvis du på grund af smerter slet ikke kan støtte på anklen.

Behandling af overbelastningsskader

De fleste overbelastningsskader forsvinder med hvile eller aflastning, og kræver derfor ingen lægelig behandling. Du bør dog gå til din læge eller fysioterapeut hvis dine gener/smerter ikke fortager sig efter 24 timers hvile, eller hvis du er i tvivl!
En overbelastningsskade føles ofte dyb og murrende (i modsætning til muskelømhed efter træning). Den kan give smerter et andet sted end der, hvor skaden er (eksempelvis kan smerter fra nakken gøre ondt i albuen). Det gør ofte først ondt efter kampen eller træningen og skaden kan medføre at leddene føles stive om morgenen, og at de kræver ekstra opvarmning før træning.

Efter at diagnosen er stillet og akutbehandlingen iværksat, er der forskellige former for behandling:  1. Smertestillende. 2. Stabiliserende med bandage. 3. Operation med stabilisering/reparation af det ødelagte. 4. Genoptræning.

Smertebehandling

Det kan være en god idé at tage smertestillende medicin, f.eks. paracetamol tabletter, så hurtigt som muligt, fordi en nedsættelse af smerten betyder, at du kan få en bedre funktion omkring det skadede område, og dermed hurtigere komme i gang.
Hvis der er tale om skader i muskler eller sener, kan det være en god idé med et præparat, som også virker irritationsdæmpende. Her kan du f.eks. anvende en creme eller gel f.eks. Voltaren eller Ibutop, som smøres direkte på det skadede område og derfor kun virker lokalt. Kølebehandling i maksimalt 20 minutter pr. time er en anden mulighed, som virker både smerte- og irritationsdæmpende. 

Stabilisering (bandage)

Ved f.eks. løshed omkring led eller knogler kan en bandage være en nødvendighed. Har du en sådan bandage på, er det vigtigt, at du får stimuleret alt, hvad du kan stimulere omkring det skadede område. Der skal blot være stabilitet via bandagen. Se udvalget at bandager og sportstape her.

Operation

Stabilisering med operation kan være nødvendig i visse tilfælde. Man går ind og opererer det, der er i stykker, og du vil efterfølgende få information af lægen, hvis der er områder, du skal være opmærksom på. Igen er det vigtigste, at få fuld funktion på det hele så hurtigt som muligt.

Genoptræning

Bevægelighed, styrke og styring (koordination) er det, der så hurtigt som muligt skal i gang igen. Det betyder, at du skal have bevægeligheden i det led, som er beskadiget eller ligger tæt på skaden, i gang igen. Hvis leddet hæver, og hævelsen ikke svinder på is, skal lægen se på det igen. Ellers kan du bevæge det, også selv om det gør ondt.

Gode råd om forebyggelse af skader

Vær i ordentlig træning og tilpas de aktiviteter, du udsætter din krop for, til hvad den kan klare.

• Vælg altid sko, der passer til det underlag, du skal dyrke din sport på.
• Vær opmærksom på støddæmpningen og gnidningsmodstanden mellem sko og underlag. 
• Når du bliver træt, så stop. Hvis ikke det er muligt, så vær mere agtsom. 
• Sørg for rigeligt med væske.
• Sørg for, at dine kulhydratdepoter er fyldt op. Det vil sige spis rigeligt med kulhydratrig kost, inden du skal dyrke din sport, især hvis det er en længerevarende sportsgren.
• Træning af styrke, koordination og teknik nedsætter belastningen ved de enkelte sportsgrene.
• Det er altid en god idé at have en træner, man kan konsultere vedrørende eventuelle problemer.

Hvis uheldet er ude, er der et par ting, du altid bør have liggende i din sportstaske, så du kan foretage den korrekte førstehjælp. Det vigtigste er at have et elastikbind af en god kvalitet og størrelse så du kan lægge en trykforbinding eller endnu bedre Cooln'Tape som både komprimerer og køler. Det kan også være en god ide at have en engangs-ispose liggende i tasken til at køle vævet ned med. Prøv f.eks. en Jasper first-aid kit, udviklet i samarbejde med Danske Fysioterapeuter. Pakken indeholder et Flextape elastikbind og en engangskølepose, samt en folder omkring idrætsskader.