Sådan kommer du ud af afhængighed af næsespray

Langvarigt brug af næsespray kan irritere slimhinderne og skabe en ond cirkel. Vores farmaceut guider dig til, hvordan du bryder den og kommer ud af næsesprayafhængigheden.

 

Sådan kan du komme ud af afhængigheden

Når man bruger næsespray for længe, kan man udvikle det, der kaldes rhinitis medicamentosa (RM). Det betyder, at næseslimhinden bliver irriteret og hævet, så næsen føles stoppet – ofte endnu mere end før man begyndte at bruge sprayen. Mange oplever derfor, at de hele tiden må bruge mere næsespray for at kunne trække vejret gennem næsen.

Der findes ingen helt fast behandling for RM, men flere metoder kan hjælpe dig:

  • Stop eller trap ud: Det mest effektive er at stoppe helt med næsesprayen. Nogle vælger at gøre det fra den ene dag til den anden, mens andre foretrækker en planlagt nedtrapning.

  • Binyrebarkhormon-næsespray: Disse sprays kan dæmpe hævelse og irritation i slimhinden, så det bliver lettere at undvære den almindelige næsespray.

  • Næseskylning eller saltvandsnæsespray: Kan lindre irritation og hjælpe med at løsne slim.

  • Kontakt læge ved svære tilfælde: Hvis du har svært ved at stoppe eller får kraftige symptomer, kan din læge henvise dig til en øre-næse-hals-specialist for yderligere hjælp.

 

Hvorfor er næsesprayafhængighed så udbredt?

Siden 2001 har man kunne købe næsespray mange steder uden for apoteket, og salget er støt stigende. Speciallæger vurderer, at op mod 7 % af patienter udvikler RM. Det reelle tal kan være højere, da mange ikke søger lægehjælp – blandt andet fordi det kan føles tabubelagt. RM forbindes nemlig ofte med overforbrug af næsespray eller brug af stoffer som kokain.

 

Få rådgivning hos Webapoteket

Kontakt vores apoteksteam via mail, chat eller telefon. Vi sidder klar til at vejlede dig og svare på spørgsmål.

 

 

Af farmaceut Gunvor B.
December 2025