Få hjælp til dit vægttab med Orlistat slankepiller

Er du overvægtig eller svært overvægtig, er det nødvendigt med et vægttab for at undgå den øgede risiko for følgesygdomme. Det er derfor vigtigt, at du tager hånd om problemet, og tager kampen op mod kiloene. Det er ikke en let sag. Faktisk kan det være rigtig svært at tabe sig og slippe af med de overflødige kilo, men for din egen sundheds skyld bør du gøre det.

I forbindelse med et vægttab kan du have brug for al den hjælp, du kan få. Er du i gang med et vægtregulerende program, kan der derfor være store fordele ved samtidig at tage et slankemiddel, som kan hjælpe dig på vej mod din idealvægt.

Orlistat Sandoz er et lægemiddel, som kan bruges i forbindelse med et vægttab. Orlistat er et slankemiddel i pilleform, som kan tages som supplement i forbindelse med et vægtregulerende program.

Slankepillerne er altså ikke et vidundermiddel, men et lægemiddel, der skal bruges med omtanke. Det betyder blandt andet, at du ikke må tage slankepillerne som erstatning for et reelt vægttab, og at de udelukkende skal tages som supplement i dit vægttabsprogram. Læs mere om vægttab og BMI her

 

Sådan virker Orlistat Sandoz slankepiller fra apoteket

 

Orlistat slankepiller virker ved at nedsætte optagelsen af fedt. Når man indtager fedt gennem kosten, bliver fedtet nedbrudt af enzymer i tarmene, hvorefter det optages i kroppen. Orlistat går ind og hæmmer disse enzymer, sådan at fedtet ikke optages i kroppen, men derimod udskilles med afføringen.

I forbindelse med brugen af slankemidlet Orlistat er der nogle vigtige ting, som du skal være opmærksom på:

  • Orlistat er beregnet til personer over 18 år, og som har en BMI på 28 eller derover. Du skal altså være over 18 år og overvægtig til svær overvægtig for, at du må indtage slankemidlet.
  • Orlistat Sandoz er et vægtreducerende middel mod overvægt, som kun må anvendes sammen med en afbalanceret, kaloriefattig og fedtfattig kost med ca. 30 % fedt og masser af frugt og grønt.
    Orlistat tages 3 gange dagligt umiddelbart før, under eller inden for 1 time efter hvert hovedmåltid. Den daglige dosis må ikke overskrides.
    Orlistat må ikke tages, hvis du har tarm- lever- eller galdesygdom, nyresten eller problemer med skjoldbruskkirtlen. Har du forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk eller diabetes skal din medicin desuden reguleres.
  • Orlistat må ikke benyttes af børn og unge under 18 år, gravide eller ved amning.

  • Orlistat må bruges igennem en periode på højst 6 måneder. Har du ikke opnået et vægttab efter 12 uger, skal du dog stoppe med behandlingen.

Du kan få endnu mere information om dosering og bivirkninger på produktsiden.

 

Gode råd til vægttab

 

Er du overvægtig eller svært overvægtig, er det lige meget, om du er 20 eller 60 år, når du starter dit vægttab. Alle, der lider af overvægt uanset alder kan tabe sig, og alle, der lider af overvægt, kan forbedre deres livskvalitet ved at tabe sig.

Hvis du gerne vil have et holdbart vægttab, er der ikke nogen hurtig løsning. Du bør derfor så vidt muligt undgå slankekure, da de sjældent giver et langvarigt vægttab. Rigtig mange lykkes med deres vægttab, men størstedelen tager det hele på igen. 

Du bør derfor i stedet lave en livsstilsændring med en sund og varieret kost, regelmæssig motion og eventuelt supplere med Orlistat slankepiller, der kan hjælpe dig i dit vægttab og hjælpe dig skridtet videre mod dit mål. 

 

 

_____________________________________________________________________________________________________________________________________________________________

Produktinformation
Orlistat Sandoz®, hårde kapsler 60 mg
Det aktive lægemiddelstof (orlistat) i Orlistat Sandoz® er sammensat, så det fastholder fedtet i fordøjelsessystemet. Orlistat Sandoz® forhindrer derved kroppen i at optage omkring en fjerdedel af fedtet i kosten. I stedet forlader fedtet kroppen med afføringen.
Anvendelse: Vægttab hos overvægtige voksne med body mass index (BMI) på mindst 28. Skal kombineres med en let diæt med lavt kalorie- og fedtindhold.
Dosering: Voksne (18 år og derover): Den anbefalede dosis af Orlistat Sandoz® er én 60 mg kapsel tre gang dagligt. Der bør højst indtages tre 60 mg kapsler i løbet af 24 timer. Behandlingens varighed må ikke overskride 6 måneder. Kapslerne bør tages med vand lige før, under eller op til 1 time efter hvert hovedmåltid. Hvis et måltid springes over eller ikke indeholder fedt, skal man ikke tage en dosis orlistat. Hvis du ikke har tabt dig efter 12 ugers behandling med Orlistat Sandoz®, bør du konsultere lægen eller apoteket. Det kan være nødvendigt at afbryde behandlingen. Kost og motion er vigtige elementer i et vægttabsprogram. Det anbefales at starte et kost- og motions-program før indledning af behandling med Orlistat Sandoz® og at fastholde dette efter endt behandling. Dette lægemiddel er ikke beregnet til børn og unge under 18 år.
Kontraindikationer: Orlistat Sandoz® må ikke anvendes ved: overfølsomhed over for orlistat eller over for et flere af hjælpestofferne. samtidig behandling med lægemidlet ciclosporin (anvendes efter organtransplantation, ved svær leddegigt og visse alvorlige hudsygdomme). kroniske malabsorptionssyndrom (problemer med at optage næring fra føden). kolestase (tilstand, hvor udstrømningen af galde fra leveren er blokeret). graviditet. amning. samtidig behandling med lægemidlet warfarin eller anden blodfortyndende medicin.
Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Behandlingen med orlistat kan potentielt nedsætte optagelsen af fedtopløselige vitaminer (A, D, E og K). Derfor bør du indtage et multivitamintilskud ved sengetid. Kontakt lægen inden anvendelse af Orlistat Sandoz® hvis du har sukkersyge eller en nyresygdom. Kontakt lægen når du tager Orlistat Sandoz® hvis du oplever blødning fra endetarmen eller hvis du tager medicin mod forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol, da du måske skal have justeret din dosis.
Interaktion med andre lægemidler og andre former for interaktion: Tag ikke Orlistat Sandoz® sammen med flg. lægemidler: Ciclosporin, warfarin eller anden blodfortyndende medicin. Tal med lægen eller apotekspersonalet, før du begynder at tage Orlistat Sandoz®, hvis du tager:medicin for sygdomme i skjoldbruskkirtlen (levothyroxin), da du måske skal have justeret din dosis og tage din medicin på et andet tidspunkt af dagen.  Medicin mod epilepsi, da enhver ændring i hyppighed og alvor af dine kramper skal drøftes med din læge. Acarbose (et lægemiddel, som anvendes til behandling af type 2-sukkersyge). Orlistat Sandoz® anbefales ikke til personer, der tager acarbose. Amiodaron mod forstyrrelser i hjerterytmen. Medicin mod depression, psykiatriske lidelser eller angst. Medicin til behandling af hiv. Det er vigtigt, at du rådfører dig med lægen, inden du tager Orlistat Sandoz, hvis du er i behandling for hiv.
Graviditet og amning: Brug af supplerende præventionsmetode anbefales for at forhindre at p-piller evt. ikke virker, som f.eks. i tilfælde af svær diarré. Orlistat Sandoz® må ikke anvendes under graviditet eller amning.
Bivirkninger: De fleste almindelige bivirkninger ved Orlistat Sandoz® skyldes medicinens virkemåde. Det er muligt at nedsætte de gener, der skyldes kosten, ved at spise fedtfattigt.
Meget almindelige bivirkninger: Luftafgang fra tarmene med eller uden olieholdigt indhold, pludselig trang til afføring, afføring med fedt- eller olieindhold, løs afføring.
Almindelige bivirkninger: Mavepine, ufrivillig afføring, tyndtflydende afføring, hyppig afføringstrang, uro.
Udlevering: Orlistat Sandoz® kan købes i håndkøb på apoteket. Pakningsstørrelser 84 og 126 sk. Spørg efter de dagsaktuelle priser på apoteket eller se på dem på www.medicinpriser.dk
Læs vejledningen i pakningen grundigt inden brug.
Fuldt produktresumé kan rekvireres hos markedsføringstilladelsesindehaver: Sandoz A/S, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S, tlf.: 63 95 10 00, www.sandoz.dk