Godt at have i hjemmet når I skal have baby 

I den første tid efter en fødsel, er der en del ting som er nødvendige at have i hjemmet - andre ting er rare at have. På denne side har vi lavet en liste over de mest nødvendige ting til den første tid. Vi kalder dem "Need to have" 😊

 

Kroppen:

  • Når du har født, vil der være blødning, oftest 6-8 uger efter fødsel og der vil der være brug for efterfødselsbind. GingerOrganic efterfødselsbind er fremstillet af økologisk bomuld, er hudvenligt og meget absorberende.
  • Du kan efter fødslen, især som flergangsfødende, få efterveer som kan give smerter. Du kan anvende smertestillende tabletter som indeholder paracetamol f.eks. Panodil
  • Maven kommer normalt i gang i løbet af et par dage efter fødsel. Du kan forebygge hård mave ved at spise groft og drikke rigelig med væske. Gå på toilettet når trangen melder sig og støt mellemkødet med et bind, så du tør presse. Har du brug for et afføringsmiddel kan du anvende Gangiden.
  • Den første tid efter fødsel er kræfterne, tiden og lysten til seksuelt samvær som regel ikke stor. Gå blidt i gang. Der kan forekomme smerter ved bristninger, brug derfor kondom med creme i den første tid. Det kan beskytte mod infektion.
  • Slimhinden i skeden kan være tør i de første måneder efter fødsel p.g.a. hormonforandringer, her kan det være en fordel at bruge en glidecreme ved samleje.

 

Kosttilskud:

  • Babyer anbefales D-vitamindråber fra de er 2 uger og indtil 2 år. Apovit D-dråber er ren d-vitamin i dråbeform.
  • Nogle ønsker at kombinere tilskud af d-vitamindråber og mælkesyrebakterier. Lactocare Baby sikrer både d-vitamin og tilskud af mælkesyrebakterier.
  • Der kan være brug for et ekstra jerntilskud efter fødslen, specielt hvis du har blødt meget. Der findes flere kosttilskud der indeholder jern, men tal med lægen hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge af jerntilskud. Vi anbefaler mellem 40-50 mg jern daglig, som også er det anbefalede under graviditet. Du kan derfor fint anvende Multi-tabs Gravijern. Drik gerne med et glas juice sammen med dit jerntilskud, da det fremmer optagelsen af jern.
  • Hvis du ammer, og ikke får mælk eller mælkeprodukter, anbefaler vi et dagligt tilskud af kalk på minimum 500 mg. Et dagligt indtag på 1-2 stk. Apotekets kalktilskud med d-vitamin sikrer at du får kalk nok. Vær opmærksom på, at kalktilskud skal tages 1-2 timers forskudt fra jerntabletter. 
  • Det kan være en god ide at tage en multivitamin tablet daglig sammen med et måltid.

 

Amning:

  • Mange kvinder oplever smerter i brystvorterne, når barnet tager fat - specielt i de første uger. Hvis du får rifter eller sår på brystvorterne, kan du have gavn af en bandage der beskytter brystvorten og virker smertelindrende. Mepilex Transfer Safetac er let at anvende og lindrer dine smerter.
  • Efter fødsel kan brysterne blive spændte og ømme, det sker 3-4 dage efter fødslen når mælken løber til. Her kan et varmt brusebad være en hjælp. I løbet af dagen kan uldammeindlæg holde brystet varmt og tørt.
  • Praktisk og hygiejnisk – ammeindlæg der suger modermælken til sig, så du undgår pletter på trøjen er ikke til at undvære. 
  • De fleste børn har et stort suttebehov. Når amningen er veletableret, kan det være en fordel at have en sut på ”lager”, det kan være med til at berolige baby. En god begynder sut kan være denne runde sut fra Baby-Nova.

 

Bleskift:

  • Det kan give ro at have en god pakke bleer i huset, så du ikke skal finde tid til at handle dem efter fødsel.
  • Tid til bleskift, her anbefaler Olìvy som forebygger rødme og irritation på den sarte babyhud. Vil du læse mere og se vores video om anvendelsen af Olívy klik her >>
  • Sammen med Olívy anbefaler vi Mesoft kompres som er et skånsomt og fint alternativ til vaskeklude. Mesoft er små bløde klude der passer til en lille babynumse.
  • Alternativt kan man anvende haleklude, som er ekstra bløde og kraftige.

 

Nogle synes det er rart at være på forkant, og være lidt mere forberedt. 

Find her de produkter der er "nice to have" >>

 

Webapoteket, juli 2019