Pollenallergi - guide til symptomer og behandling

 

Generelt har der været en stigning i antallet af danskere der får høfeber (pollenallergi) igennem de senere år. Ifølge Astma-Allergi Danmark har ca. 1,5 millioner danskere høfeber. Det varmere klima har forlænget pollensæsonen, så der er flere uger med nyseture, løbende øjne, hovedpine og træthed. Hvis du lider af allergi, kan du sætte ind med en behandling, der kan lægge en dæmper på ubehaget. 

I dag er høfeber den mest almindelige lidelse blandt unge i Danmark¹. Omkring 1/3 af de ramte er ikke klar over, at de lider af pollenallergi. De tror, at de er forkølede eller har influenza, og derfor bliver de ikke behandlet målrettet. Her i artiklen kan du læse mere om symptomer på allergi og hvilken behandling, der egner sig til forskellige symptomer.

Hvad er symptomerne på høfeber og allergi? 

Symptomerne på høfeber kan minde om en slem sommerforkølelse – med nyseture, kløende og rindende øjne, hovedpine og træthed. Men i modsætning til en forkølelse varer høfeberen ikke bare i 3-6 dage, men derimod i 3-6 måneder, hvor man må døje med symptomerne, hvis man ikke er blevet behandlet.

Hvis du er usikker på, om du har høfeber, skal du lægge mærke til, om ubehaget kommer på samme tidspunkt hvert år – og om det kommer samtidig med pollenvarslerne. Du kan også se på dit snot: Er det klart og gennemsigtigt (og bliver det ved med at være det), er der sikkert tale om allergi. Er det gulligt eller grønligt, er der betændelse i – og så er du forkølet.

Symptomerne på høfeber og allergi kan være et eller flere af følgende:

• Din næse er stoppet, klør eller løber med tyndt sekret 
• Nyseanfald
• Dine øjne klør, løber i vand og hæver
• Du har hovedpine
• Du føler dig træt eller har koncentrationsbesvær
• Nogle har også gener fra de nedre luftveje på grund af astma (hoste og pibende vejrtrækning)
• Evt. udtalt kløe i øjnene

Hvad sker der i kroppen, når du har allergi? 

Generne skyldes, at kroppens immunforsvar reagerer på nogle stoffer, som normalt er helt harmløse. Disse stoffer hedder allergener, og pollen er ét af dem.

Som pollenallergiker danner du antistoffer. Når disse antistoffer udsættes for pollen, frigøres histamin, som udløser den allergiske reaktion. Derfor kan allergi forebygges og behandles med antihistamin.

 

Hvem rammes af allergi?

Du kan udvikle høfeber uanset alder. Hvis din nærmeste familie har eller har haft en overfølsomhedssygdom, har du større risiko for at udvikle allergi og høfeber. Pollenallergi ses dog ikke så ofte hos helt små børn.

 

Krydsallergi

Ved pollenallergi kan du eventuelt også få allergiske symptomer, når du spiser visse frugter, grøntsager, nødder eller krydderier. Dette kaldes krydsallergi. De mest almindelige symptomer er kløe og lettere hævelse på læberne og i munden og svælget. Nogle oplever, at det klør helt ud i ørerne. Kroppen reagerer, fordi den ikke kan skelne mellem de allergifremkaldende stoffer i pollen og lignende stoffer i fødevarer.

• Har du birkeallergi?
  Vær varsom med at spise abrikos, blomme, fersken, kirsebær, kiwi, nektarin, pære, æble, gulerod, kartoffel, tomat, peberfrugt, selleri, hasselnød, jordnød/peanut, mandel, paranød og valnød.
• Har du græsallergi?
  Vær varsom med at spise appelsin, melon, jordnød/peanut, tomat og ærter.
• Har du bynkeallergi?
  Vær varsom med at spise melon, solsikkekerner, peberfrugt, gulerod, pastinak, persillerod, selleri, kamille og persille.

 

Hvilke pollen, hvornår? 

Høfebersymptomer kan skyldes, at du har allergi over for f.eks. husstøvmider, pelsdyr, pollen eller skimmelsvampesporer. Pollensæsonen begynder i det tidlige forår og slutter omkring september. Om foråret skyldes symptomerne oftest pollen fra birk, el og hassel. Sommersymptomerne skyldes normalt græspollen. Sidst på sommeren kan bynkepollen og skimmelsvampesporer give symptomer. Skimmelsvampesporerne findes naturligt i udeluften.

Astma-Allergi Danmark har lavet en pollenkalender, som giver overblik over, de seks mest allergirelevante pollen, der er i luften i Danmark. Se, hvornår de forskellige typer pollen peaker i løbet af året, her.

Få styr på dagens pollental

Det er en god idé at have styr på pollentallene, så du ved præcist, hvornår du skal sætte ind med behandlingen. Hvis du vil tjekke pollentallene i dit lokalområde igennem dagen, kan du downloade Astma-Allergi Danmarks Pollental-App.

Hvilken behandling skal du vælge?

Den bedste behandling af allergi er at forsøge at undgå det, du er allergisk overfor. Pollen kan du dog ikke helt undgå, men der findes et bredt udvalg af medicin til behandling af din pollenallergi.

Nogle præparater anvendes lokalt i øjne og næse, nogle gives som tabletter, og visse præparater gives som indsprøjtning. Som udgangspunkt skal du altid først forsøge at behandle lokalt - det vil sige dér, hvor symptomerne viser sig (f.eks. øjne eller næse). Spørg din læge eller apoteket til råds, hvis du er tvivl om, hvad du skal vælge. En del produkter fås i håndkøb, men der findes også receptpligtig allergimedicin.

Se hele vores udvalg af lindrende produkter til allergi her.

Symptomer i øjnene kan du behandle med øjendråber

De mange øjendråber til allergi har forskellig effekt, virkningsmekanisme, bivirkninger og dosering. Nogle øjendråber indeholder antihistamin, der modvirker den allergireaktion, der bl.a. kan give kløe, røde, hævede og rindende øjne. Disse er f.eks. Allergodil, Benaliv, Antistina-Privin og Zaditen.

Andre øjendråber indeholder cromoner, der stabiliserer bestemte celler i øjnene, så der ikke frigives så meget histamin, f.eks. Lecrolyn og Lomudal.

Der er sjældent bivirkninger ved øjendråber, i givet fald kan der være lokal irritation. Der findes øjendråber til allergi, der ikke svier. Det er også muligt at få øjendråber i enkeltdosisbeholdere uden konserveringsmidler, hvis du ikke kan tåle det – f.eks. Zaditen endosisbeholdere.

Anvender du kontaktlinser, og øjendråberne indeholder konserveringsmiddel, skal du læse vejledningen grundigt. Husk at alle konserverede øjendråber kun kan holde 4 uger efter første åbning. For lindring kan du duppe omkring øjnene med Avene Soothing øjencreme, som lindrer og beroliger øjenområdet. Husk også altid at vaske hænder, før du drypper dine øjne.

Symptomer i næsen kan du behandle med en næsespray

Der findes forskellige typer næsesprays og næsedråber. Næsesprays, der indeholder antihistamin, virker godt på symptomer som kløe, nysen og løbenæse. F.eks. Allergodil og Benaliv.

Hvis din er næse tilstoppet, eller du har svære symptomer, anbefales tit en næsespray med steroid (binyrebarkhormon) som forebyggende behandling - f.eks. BenaRhin. Næsesprayen virker lokalt i næsen og lindrer den hævede, irriterede slimhinde samtidig med, at den bliver mindre følsom. Fuld effekt af næsespray med steroid opnås som regel efter 2 dage. Derfor skal du tage den dagligt i den periode, hvor du har behov for behandling.

Antihistamintabletter mod allergi

Der findes mange forskellige antihistamintabletter, og virkningstiden for de forskellige produkter er forskellig. Nogle tabletter er på recept, mens andre findes i håndkøb. Hvis du kun har brug for antihistaminens virkning kortvarigt, findes der præparater, der kun virker i nogle timer, som f.eks. Benadryl.

Hvis du bruger antihistamin-tabletter dagligt over en længere periode, bør du vælge et indholdsstof, der virker en hel dag, f.eks. loratidin eller cetirizin (Alnok, Benaday) eller fexofenadin (Altifex). Som regel vil det være nødvendigt, at du, evt. i samråd med din læge, prøver dig frem for at finde det præparat, der virker bedst for netop dig.

Antihistamin til indtagelse findes som kapsler og også i flydende form, som f.eks. Alnok oral opløsning og Desloratadin opløsning.

Skyl med saltvand, det lindrer symptomerne

Du kan også opnå lindring ved at skylle med saltvand. Dine øjne kan du f.eks. skylle med Apotekets Visyn øjendråber. Ligeledes kan du skylle næsen med hypertonisk saltvand i næsespray, f.eks. Klaricare.

Skylning virker ikke direkte på den allergiske reaktion, men det fjerner de generende stoffer og derfor er skylning med saltvand et fint supplement til din behandling. Du kan også overveje at skylle næsen med et såkaldt næsehorn og selv lave din saltvandsblanding.

Se alle produkter til næseskylning her.

Allergivaccination er måske en mulighed

Det er også muligt at vaccinere mod høfeber. Lægen sprøjter små doser af det stof, du er allergisk overfor ind under huden. I begyndelsen gives indsprøjtningerne én gang om ugen. Efterhånden kan du nøjes med indsprøjtninger hver 6.-8. uge. Behandling gives i 3 til 5 år og bidrager oftest til, at generne mindskes, samt at du får nedsat behov for medicin i pollensæsonen.

Der findes receptpligtige tabletter mod græspollen, som anvendes til allergivaccination i stedet for indsprøjtning.

Gode råd til lindring af allergi

• Tag din allergimedicin – gerne inden symptomerne starter.
• Tjek pollentallene og planlæg dagen efter dem.
• Bliv inden døre ved middagstid, hvor der er flest pollen i luften.
• Brug tørretumbleren ved tørring af tøj i pollensæsonen eller tør vasketøjet indendørs.
• Skyl eller vask hår, før du går i seng – så undgår du pollen i sengen.
• Brug solbriller eller cykelbriller, da det mindsker pollen i øjnene.
• Undgå pelsdyr, hvis det er muligt, da de kan have pollen i pelsen.
• Slå græs, mens det er fugtigt af dug.
• Luk bilens vinduer og brug pollenfilter.
• Luft ud, når pollentallene er lave (nat og morgen).

Hvis dine symptomer ikke forsvinder 

Du bør kontakte din læge, hvis dine symptomer ikke forsvinder eller bedres væsentligt, eller hvis du får helt nye symptomer.

Din læge kan hjælpe dig til en optimal behandling. I kan også i samarbejde føre dagbog over pollental, symptomer og medicinforbrug. På den måde kan I få overblik over, hvor meget medicin, du behøver at tage i forhold til pollenmængde og sæson.

Har du spørgsmål til valg af præparat, er du også velkommen til at kontakte vores farmaceuter og farmakonomer via telefon eller mail.

¹Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse, Region Hovedstaden.