
DROP-it Saltvandspipetter
20 x 5 ml
DROP-it Saltvandspipetter er pipetter, der indeholder sterilt saltvand til rengøring af næse og øjne.
DROP-it Saltvandspipetter indeholder en fysiologisk og isotonisk saltvandsopløsning med samme saltkoncentration som kroppens naturlige væsker.
DROP-it Saltvandspipetter har flere anvendelsesmuligheder. Saltvandsdråberne kan anvendes til fugtning og skylning af øjet ved irritation og tørhed, som kan være forårsaget af støv, air conditioning, tobaksrøg eller langvarigt arbejde ved computerskærm.
Derudover kan saltvandsdråberne også anvendes til badning af øjet og til udskylning af fremmedlegemer i øjet. Pipetternes indhold af saltvandsopløsning renser næsen for f.eks. pollen, støv og forurening.
Ved forkølelse fortynder saltvandet sejt slim og gør det lettere at trække vejret gennem næsen. Derudover renses og fugtes næseslimhinden, hvilket letter fimrehårenes naturlige rensefunktion.
DROP-it Saltvandsdråber er pakket i praktiske og hygiejniske éngangspipetter á 5 ml.
- Produktet kan anvendes af voksne, børn og spædbørn.
- DROP-it Saltvandspipetter indeholder ikke konserveringsmiddel eller sammentrækkende midler, der trækker slimhinderne sammen.
- Produktet indeholder 20 saltvandspipetter á 5 ml.
Sådan anvender du DROP-it Saltvandspipetter
- Vask hænderne inden brug af saltvandspipetterne.
- Kontrollér at saltvandspipetten er intakt.
- Vrid toppen af pipetten.
Til brug i øjnene:
- Bøj hovedet tilbage og træk det nederste øjenlåg ned.
- Dryp nu et par dråber i hver øjenkrog og blink med øjnene så de fugtes.
- Saltvandsdråberne kan også anvendes til skylning af øjet for støv og fremmedlegemer.
Til brug i næsen:
Indholdet i én pipette passer til én skylning af næsen - halvdelen i hvert næsebor.
- Bøj hovedet bagover og dryp et par dråber ad gangen.
- Snus opløsningen ind, eller læg hovedet på siden for at sprede dråberne.
- Lad dråberne virke et øjeblik. Puds næsen - et næsebor ad gangen.
Til spædbørn og små børn:
- Dryp nogle dråber i hvert næsebor før spise- eller sovetid. Det er bedst, hvis barnet ligger ned de første minutter, så saltvandet får tid til at virke.
- Anvend eventuelt en næsesuger til at fjerne slimen fra næseborene.
Vær opmærksom på
- Pipetterne er beregnet til engangsbrug.
- Overskydende saltvand i pipetten kasseres med det samme.
Opbevaring
- Produktet bør opbevares utilgængeligt for børn.
- Produktet er holdbart til den anførte dato på emballagen.