RFSU
RFSU står for tryghed, viden og produkter, der understøtter et sundt og velfungerende sexliv. Udforsk et bredt udvalg af kondomer, glidecreme, tests og intimpleje, udviklet med fokus på både sikkerhed og komfort. Læs mere...
Hvad er RFSU?
RFSU er et svensk brand, der er ejet af Riksförbundet för sexuell upplysning (Landsforbundet for seksuel oplysning). Det er en svensk non-profit organisation, der siden 1933 har arbejdet med åbenhed, oplysning og rettigheder inden for seksuel sundhed.
Organisationens formål er at øge kendskabet til kroppen, seksualitet og reproduktion samt har et ønske om at fremme et trygt og velfungerende sexliv.
RFSU udvikler produkter, hvor der er fokus på både nydelse og sikkerhed. Sortimentet er skabt med udgangspunkt i viden om kroppen og behovet for tryghed og sikkerhed i intime situationer.
Seksuel sundhed
Seksuel sundhed handler om trivsel, tryghed og mulighed for at træffe informerede valg. Produkterne fra RFSU er udviklet til at give dig beskyttelse og kan hjælpe med at forebygge seksuelt overførte sygdomme eller uønsket graviditet. Samtidig bidrager de til at give dig og din partner øget komfort ved seksuel aktivitet.
Hos Webapoteket finder du et bredt udvalg af produkter fra RFSU, så du kan vælge det produkt, der passer til dine behov.
Kondomer i forskellige varianter
Kondomer er en nem og sikker måde at beskytte dig og din partner mod graviditet og seksuelt overførte infektioner. RFSU laver kondomer i forskellige størrelser, tykkelser og pasformer samt varianter med eller uden latex, så du kan finde de kondomer, der passer til dine behov.
I sortimentet finder du blandt andet:
- RFSU kondom beyond thin – ekstra tynde latexkondomer med silikonebaseret glidecreme
- RFSU kondom so sensitive – tynde, latexfri kondomer velegnet til dig med latexallergi
- RFSU grande kondomer – ekstra store kondomer til dig, der finder andre kondomer for korte og smalle
- RFSU tight kondomer – kondomer med en stram og lige pasform til dig, der finder almindelige kondomer for store
Vand- og silikonebaseret glidecreme
Glidecreme kan afhjælpe tørhed i skeden samt kan hjælpe med at minimere friktion og øge komforten under samleje. RFSU tilbyder både vandbaserede og silikonebaserede glidecremer, der kan anvendes ved samleje både med og uden kondom. Vær opmærksom på, at hvis glidecremen skal anvendes med sexlegetøj, bør du anvende et vandbaseret produkt, da et silikonebaseret produkt kan risikere at ødelægge overfladen på legetøjet.
I sortimentet finder du blandt andet:
- RFSU velvet lube – silikonebaseret glidecreme med en vandafvisende formel
- RFSU natural lube – vandbaseret glidecreme, der efterligner kroppens egen naturlige fugt
- RFSU magic lube – hybridglidecreme med både vand og silikone, der giver en langvarig effekt
Selvtests til graviditet, ægløsning og overgangsalder
RFSU tilbyder hjemmetests i håndkøb, blandt andet graviditetstests, ægløsningstests samt tests til overgangsalderen. Alle tests er nemme at anvende derhjemme i rolige omgivelser, og kan hjælpe med at give dig et hurtigt og pålideligt svar inden for få minutter.
I sortimentet finder du blandt andet:
- RFSU ægløsningstest – hjælper med at vise dine 2 mest fertile dage, hvor sandsynligheden for graviditet er højest
- RFSU graviditetstest early – en tidlig og brugervenlig graviditetstest, som kan anvendes op til 6 dage før udebleven menstruation
- RFSU graviditetstest weeks – graviditetstest med ugeindikator, der viser hvor mange uger, der er gået siden undfangelsen
Overgangsalderen kan påvirke både krop og humør. Med RFSU menopause test kan du måle niveauet af FSH (follikelstimulerende hormon) i urinen. Niveauet af FSH stiger i forbindelse med perimenopausen og menopausen.
Intimpleje fra RFSU
Intimområdet er følsomt og har en naturlig balance, som er vigtig at bevare. Almindelige sæber kan virke udtørrende og være med til at forstyrre denne balance.
RFSU tilbyder skånsomme vaske- og plejeprodukter til intimområdet, som er udviklet til daglig anvendelse. I sortimentet finder du blandt andet:
- RFSU femcare intim wash oil – mild og nærende vaskeolie velegnet til tørre slimhinder
- RFSU intim shave gel – mild og blødgørende barbergel til intimområdet
- RFSU intim between shave serum – serumspray der modvirker irritation mellem og efter hårfjerning
- RFSU femcare intim relief balm – beroligende og blødgørende creme til tør og irriteret hud i intimområdet
Faglig rådgivning
Har du spørgsmål til valg af kondomer, glidecreme, graviditetstest eller produkter til intimpleje fra RFSU, er du velkommen til at kontakte vores apotekspersonale på Webapoteket. Vi rådgiver dig gerne, så du kan finde den løsning, der passer til dine behov.

